Nyheder

Debat: Folkeskolen kan bidrage til, at flere vælger en erhvervsuddannelse

Skal flere unge vælge en erhvervsuddannelse, kræver det en bedre balance mellem boglige og praktiske kundskaber i folkeskolen, skriver Jeanette Sjøberg i Børsen.

Af Jeanette Sjøberg, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse, er trods en svag stigning sidste år stadig alt for lav. Reformen af erhvervsuddannelserne tilbage i 2013 havde som formål at løfte kvaliteten og øge interessen for erhvervsuddannelserne.

Målet var, at mindst 25 procent af de unge skulle vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Vi kan konstatere, at den målsætning langt fra er nået. Der er behov for, at alle parter bidrager til at sikre, at flere unge ser erhvervsuddannelserne som et attraktivt valg. Her kan folkeskolen spille en vigtig rolle.

Der er mange forklaringer på, at så få unge vælger en erhvervsuddannelse – og dermed må vi også tænke bredt, hvis vi skal ændre udviklingen. Nogle foreslår, at hvis man justerer lidt i folkeskolen eller lidt på erhvervsskolerne, vil det løse problemet. Det er f.eks. foreslået, at man flytter de kommunale 10. klasser til erhvervsskolerne for at sikre, at flere vælger den vej. Men komplekse problemer løses ikke med et snuptag. Hvis det skal være attraktivt at vælge erhvervsuddannelser, er vi nødt til at finde brede løsninger, der både tager højde for ændringer i folkeskolen, på erhvervsskolerne og på arbejdsmarkedet generelt. Og vi er nødt til se på, hvad det er, der gør, at gymnasiet bliver et naturligt førstevalg for så mange.

Gymnasiet fører, ud over adgang til mange forskelligartede uddannelser, også til ungdommeligt fællesskab. Og ikke mindst udsætter gymnasievejen det endelige uddannelsesvalg for de unge. Den problemstilling løser man ikke ved at indsnævre indholdet i 10. klasse, så det er målrettet en erhvervsuddannelse. Tværtimod.

Danmarks Lærerforening har med sit udspil ”Udsyn og fællesskab i udskolingen” givet en række bud på, hvordan vi kan styrke den praktiske faglighed i folkeskolen og gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt valg for de unge.

Vi foreslår for det første, at man øger fokus på praksis- og anvendelsesorientering i de ældste klasser og dermed får en bedre balance mellem de boglige og de praktiske kundskaber. For det andet foreslår vi bedre muligheder for, at eleverne kan afprøve fag og emner efter deres motivation og interesse, men stadig i

klassefællesskabets tryghed - og uden at skulle vælge retning på ungdomsuddannelse tidligt. For det tredje mener vi, at alle unge skal have ret til vejledning, som er planlagt og udført i et samarbejde mellem vejledere og lærere. Og for det fjerde ønsker vi en styrket kommunal folkeskole-10. klasse, blandt andet fordi vi kan se, at en af de største styrker ved 10. klasse i dag er, at det er et frivilligt tilbud, som i høj grad baserer sig på elevens eget valg og motivation. 10. klasse er ikke noget, man bliver henvist til, og det er vigtigt, at 10. klasse åbner de unges uddannelsesvalg – og ikke styrer dem med ”ført hånd” ind på erhvervsuddannelserne for at løse et flaskehalsproblem i erhvervslivet. Vi skal respektere de unges frie valg af uddannelse.

De seneste mange års ensidige fokus på snæver faglighed og målbare resultater i folkeskolen har betydet, at både skolen og eleverne har haft øget fokus på en boglig tilgang til fagene. Tiden er kommet til, at vi skruer op for en mere praktisk og anvendelsesorienteret måde at tænke faglighed i folkeskolens ældste klasser. Til gavn for elevernes udbytte af undervisningen. Og for at sikre, at flere elever i fremtiden vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Indlægget er bragt i Børsen d. 5. september 2018.