Nyheder

Debat: Forandringer i folkeskolen kræver nyt folkeskoleideal

Der er brug for at diskutere, hvad vi vil med folkeskolen. Derfor er DLF's arbejde med et nyt folkeskoleideal vigtigt, skriver Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Af Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Skolens værdigrundlag har været under forandring i de senere år. Dette er vi meget optagede af i Danmarks Lærerforening, og derfor er vi i gang med drøftelser og formulering af et folkeskoleideal, der skal forstærke den vigtige dialog blandt lærerne om pædagogikken, fagligheden og skolepolitikken.

Dialogen skal medvirke til at styrke lærernes stemme i debatten om skolens udvikling. Med folkeskoleidealet vil vi styrke lærernes professionelle virke og give vores bud på skolens virke og værdigrundlag.

Mål eller formål

Folkeskolen har i en årrække været underlagt store forandringer, der har kunnet mærkes af alle skolens involverede. Elevernes skoledag har ændret sig markant på en række områder, for eksempel skoledagens længde og indhold, ligesom der er kommet et mere individuelt fokus på den enkelte elevs præstationer.

Det skyldes blandt andet, at skolen er blevet ramt af en styringstrang fra mange sider af. Vi ser en markant styringsdagsorden, der hurtigt ændrer den danske skoletradition, der ellers er udviklet gennem århundreder.

Vi skal være påpasselige med ikke at aflive den danske skoletradition i en tid, hvor internationale sammenligninger og accountability-tænkningen styrer uddannelsestænkningen. Jagten på effektivitet i skolen rammer nu også eleverne, dels ved at der tales om effektiv undervisning, dels ved en ny, livslang jagt på, at den enkelte elev skal præstere bedst muligt.

Det er blevet sammenligninger, det målbare og outputs, der er det styrende – og egentlig ikke, hvad vi vil med skolen og eleverne. Man kan sige, at skolens funktionalitet er blevet mere styrende end skolens formål. Og funktionalitet og formål bør gå hånd i hånd.

Hvad vil vi med folkeskolen?

Folkeskolen er ganske afgørende, hvis man ser på, hvordan vi har indrettet vores samfund. Så afgørende, at den som vigtig kulturinstitution er skrevet ind i grundloven. Folkeskolen er netop bygget på vores menneskesyn og demokratiopfattelse, som i bund og grund fortæller, hvilket samfund vi ønsker. Med grundloven og folkeskoleloven definerer vi, hvilken skole vi vil have, men er alle parter enige om værdigrundlaget for skolen, og bliver alle hørt?

Som lærere med viden om undervisning og erfaringer fra hverdagen vil vi gerne blande os i debatten, komme med vores besyv, involveres, tage ansvar og være med til at definere indhold og værdigrundlag for, hvilken folkeskole vi ønsker for kommende generationer. Derfor arbejder vi på at beskrive vores ønsker og visioner for skolen ved at udarbejde et folkeskoleideal i DLF.

Læs også: Forsker: Et skoleideal skal minde os om, at skolen er mere end output

Vil vi noget med skolen som lærere? Ja, det vil vi! Det fremgår af de titusindvis af dedikerede lærere og børnehaveklasseledere, der hver dag står i klasselokalet for at skabe den bedst mulige undervisning, hvor de er optagede af eleverne.  Optagede af, at fagene og undervisningen åbner verden for eleverne. Optagede af, at eleverne trives og udvikler sig. Optagede af at få undervisningens hele til at fungere – og af at udvikle og forfine egen praksis for at finde frem til det, der virker. Hvorfor? Fordi det er eleverne og undervisningen, der driver værket – og dermed lærerne! Grundlaget for en god skole skal være drevet af kvalitet, engagement og udvikling.

Vi har en indsigt i undervisning og ved, hvad der virker både i dybden og bredden af vores fag, og denne viden bruges til at begrunde vores valg. Vi tager udgangspunkt i elevens tarv, og det er her, at nytænkningen skal komme fra, ud fra de behov vi ser hos eleverne. Som profession er vi optaget af at gøre det rigtige og træffe de rigtige valg. Lærere har svært ved at gå på kompromis med opgaven. Vi har brug for at have indflydelse på beslutningerne, hvis vi skal udvikle og forfine praksis. Det er sådan, at vi vil være lærere!

Der er behov for at diskutere kvalitet i undervisning, fag og viden, profession og samarbejde, folkeskolens dannelse og dens pædagogiske mening. Efter år, hvor lærerprofessionen har været under pres, vil vi med folkeskoleidealet styrke den professionelle stemme i debatten om skolens udvikling og give vores bud på skolens virke og værdigrundlag.

Debatindlægget er bragt i Politiken Skoleliv d. 17. september 2018.