Debat: Elever skal ikke tvinges til at tage ubrugelige test

Den seneste rapport om de nationale test, underbygget af flere forskere, som blev offentliggjort 2. april, viser endnu engang, at testene ikke måler det, vi tror. Usikkerheden er så stor, at resultaterne fra dem er decideret ubrugelige.

Derfor har vi i Danmarks Lærerforening, sammen med Skole og Forældre og Skolelederforeningen, opfordret politikerne til at sætte de nationale test på pause eller gøre dem frivillige, indtil den planlagte evaluering er gennemført. Det er indtil videre blevet afvist, så i disse uger har eleverne i folkeskolen skullet gennemføre testene, selv om alle ved, at de ikke bidrager med pålidelig viden.

Det er i bedste fald spild af god undervisningstid. Men desværre slipper eleverne ikke med blot at spilde tiden. Der er flere indikatorer på, at testene spiller en negativ rolle i forhold til danske folkeskoleelevers psykiske trivsel.

Mange lærere melder om elever, der bliver kede af det, når de skal gennemføre dem, og de mange offentliggjorte eksempler på spørgsmål, som elever helt ned i 2. klasse bliver mødt med, taler deres eget sprog. De er af en sådan sværhedsgrad, at selv mange voksne må give op.

I undervisning er en del af kunsten at tilpasse opgavers sværhedsgrad, så elever motiveres og får lyst til at lære. Hvis opgaven er for let, keder eleven sig, hvis den er for svær, mister hun motivation.

De nationale test er konstrueret, så eleverne en stor del af tiden møder opgaver, som enten er alt for svære eller alt for lette. Selve formålet er at finde elevens niveau – og derfor skal spørgsmålene skyde ved siden af elevens niveau mange gange for at pejle sig ind på det rigtige. De møder derfor rigtig mange spørgsmål, som er demotiverende.

De nationale test er ikke undervisning, men elevernes oplevelse af dem påvirker dem lige så negativt, som hvis der var tale om demotiverende undervisning. Desuden sendes der standardiserede svar hjem til forældrene om, hvordan eleven klarer sig – og disse svar kan meget let være helt forkerte.

Spørgsmålet bliver, hvad det gør ved eleverne at gennemføre disse test, og hvordan de mange reformer med øget præstationsfokus i det hele taget præger vores unge? Antallet af elever med stressdiagnose er steget fra 2.337 elever i 2005 til 7.390 i 2015. Antallet af børn med diagnoser som angst og depression er steget fra 2.354 i 2005 til 7.189 i 2015. De nationale test er ikke ene om at være skyld i dette, men de spiller en væsentlig rolle.

Som forsvar for de nationale test er det fremført, at eleverne skal lære at blive testet og presset for at kunne håndtere den slags senere i livet. De ovennævnte tal tyder dog på, at de ikke virker efter hensigten.

De nationale test er en væsentlig del af den præstationsforventning til eleverne, som siden 2002 er steget i folkeskolen. De har samlet set medført, at der er en struktur i hele systemet, som handler om præstation.

Forskerne Iben Nørup og Betina Jacobsen fra Institut for Sociologi ved Aalborg Universitet har påvist sammenhænge, der tyder på dette. De udtalte følgende til fagbladet Folkeskolen i januar i år:

»Den ungdomsårgang, der har været igennem alle de reformer, der har indført performancelogik i uddannelsessystemet, er dem, der har det allerdårligst. Jo flere af reformerne på uddannelsesområdet man har mærket virkningen af, jo værre ser det ud til, at ens mentale helbred har det«.

De nationale test er en væsentlig del af den grundlæggende forandring, der er sket med uddannelsessystemet: Nationale test og elevplaner, inklusionsreform, folkeskolereform, ny karakterskala, gymnasiereformer, kvikbonus for hurtig studiestart, fremdriftsreform og SU-reformer og uddannelsesloft.

Betina Jacobsen siger til Folkeskolen: »Fællesnævneren er et stort fokus på performance. Når man ser på folkeskolens formålsparagraf, så taler den om dannelse og medborgerskab. Men skolens virkelighed er blevet fokuseret mod karakterer og de boglige fag«.

Mange vil nok mene, at den udvikling er et problem. Men selv hvis man mener, at fokus i folkeskolen skal være på konkrete læse- og regnefærdigheder, for at eleverne skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, er udviklingen også et problem. Vi ved, at de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, ikke gør det pga. for dårlige faglige færdigheder.

Årsagen til frafald er for langt de flestes vedkommende, at den unge har personlige problemer. Altså de problemer, som en voksende del af vores unge oplever på grund af det øgede fokus på præstationer.

Europa-Kommissionens landerapport for Danmark i 2019 taler om, at antallet af ’early school-leavers’ er steget fra 7,2 procent til 8,8 procent i 2018. Med det mener man unge mellem 18 og 24 år – altså unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse.

I 2016 skrev Kommissionen, at niveauet i Danmark var »godt«. Nu skriver man om tallene fra 2018, at udviklingen »bør holdes øje med«. Der bør i høj grad holdes øje med, hvad der sker med trivslen blandt vores unge.

De nationale test blev i sin tid lanceret som et pædagogisk redskab for læreren, hvad de imidlertid aldrig har oplevet dem som. Og nu, hvor det er påvist, at de måler decideret forkert, er resultaterne slet ikke pædagogisk anvendelige.

Men hvad så samfundsmæssigt? Kan politikere bruge testene til at se, hvordan det går i skolen? Nej, resultaterne er naturligvis også misvisende på den front. Spørgsmålet er, om ikke vi kan finde bedre og mindre stressende måder at give politikerne et indblik i skolernes arbejde på? Der er al mulig grund til at standse op og overveje, om der er brug for at teste eleverne på denne måde. Men hvad skal vi sætte i stedet for? Ingenting, vil mange vil nok sige.

Læreren har altid haft rig mulighed for at vurdere eleverne på baggrund af observationer, relationer, opgaver og prøver, der indgår som en del af undervisningen. Eleverne er altid blevet testet og evalueret, og lærerne er fuldt i stand til at holde både forældre, skoleledelse og ansvarlige kommunalpolitikere underrettet om, hvordan de klarer sig fagligt.

Men hvis der er et politisk ønske om, at vi har systemer, hvor man hurtigt kan gøre sig bekendt med skoleelevernes faglige standpunkter, så kan vi sandsynligvis finde metoder til dette, som ikke er lige så skadelige som de nationale test.

Skal vi det, må vi sætte os sammen og tænke os godt om. Politikere skal bidrage med deres ønsker og forskere og lærere med deres viden om tests og prøver i undervisningen. Og så skal vi prøve at finde metoder, som ikke skader børnene, men som kan integreres i undervisningen og bidrage positivt til deres udvikling.

Dette debatindlæg har været bragt i Politiken d. 26. april 2019.