Nyheder

DLF: Tre gode grunde til at afskaffe nationale test for alle årgange

De nationale test påvirker børnene negativt og skal afskaffes - ikke blot for de yngste klassetrin, men for alle elever, skriver næstformand Dorte Lange i et debatindlæg i JP.

Af Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening

Undervisningsministeren ønsker at afskaffe de nationale test i de mindste klasser. Det er et rigtig godt initiativ, der viser, at den nye minister er kommet godt fra start. Jeg håber dog, at et lignende tiltag vil ske på de øvrige klassetrin i folkeskolen. Der er nemlig flere gode grunde til at afskaffe de nationale test for alle elever.

For det første påvirker de nationale test børnenes trivsel negativt. Lærere og forældre kan fortælle om børn helt ned i 2. klasse, der har ondt i maven og græder, når det er tid til at sidde alene foran skærmen med testen. Og det er heller ikke nogen god oplevelse, for der er ingen elever, der oplever succes, når de tager testen.

 

Såvel stærke som fagligt mindre stærke elever oplever, at de får spørgsmål, der er så svære, at de ikke kan svare på dem. De nationale test er nemlig indrettet til at finde elevens niveau, så hvis eleven er god til at svare, bliver spørgsmålene bare sværere og sværere, indtil eleven svarer forkert cirka halvdelen af gangene.

Derfor hører vi indimellem om, hvordan børn på ni år bliver bedt om at forklare betydningen af ord, der er så svære, at voksne med universitetsuddannelser ofte ikke vil kunne svare. De fagligt mindre stærke elever oplever – gang på gang – at få et testresultat sendt hjem, hvor der står, de er dårlige til faget.

 

Trivslen påvirkes ikke alene negativt i den konkrete testsituation. Forskere fra Aalborg Universitet har påvist, at stigningen i antallet af unge med angst og depression er steget markant.

De nationale test bærer ikke skylden alene, men de er en del af det præstationsfokus, som er blevet øget, hver gang der er indført en ny reform af folkeskolen, og de nævnte forskere har vist, at de årgange af unge, der er hårdest ramt af angst og depression, er de årgange, som har gået i skole under de fleste reformtiltag.

En afskaffelse af de nationale test vil derfor være et godt skridt på vejen til at styrke børn og unges psykiske trivsel.

For det andet har de nationale test ændret på undervisningen og dermed den faglighed, der fremmes i folkeskolen. Testene har fået et alt for stærkt fokus, og vi ser i dag lærere bruge undervisningsmateriale, hvor eleverne trænes i at kunne løse testopgaver.

Det er ikke et indhold i undervisningen, som fremmer det, der står i folkeskolelovens formål – at »folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle«.

Lærerne ønsker ikke denne ændring af undervisningen, men den sker, blandt andet fordi man med den seneste store ændring af folkeskoleloven opstillede en forventning om, at eleverne skulle kunne det samme i 8. klasse, som de før kunne i 9. klasse. Og måden, man ønsker at måle dette på, er gennem elevernes resultater i de nationale test.

Og for det tredje måler testene ganske simpelt forkert. Det er flere gange blevet påvist af førende eksperter på området – og senest i foråret. Det alene må være grund til, at Folketinget accepterer, at de fjernes – jo før, jo bedre.

Men hvad skal så i stedet, bliver vi ofte spurgt. Vi skal jo vide, hvor børnene ligger? Det ved læreren allerede. Den uddannede lærer arbejder i det, vi kalder ”den didaktiske trekant”, som udgøres af eleverne i klassefællesskabet, af læreren og det faglige stof, der arbejdes med. Læreren arbejder for at skabe gode relationer til eleverne, og når det lykkes, hjælper det børnene til med hvert sit udgangspunkt at lade sig opsluge af stoffet. På den måde vokser alle børn fagligt, samtidig med at de får styrket deres selvværd og trivsel, fordi de oplever, at de kan bidrage og lære.

Læreren kender de enkelte børns fremskridt og kan formidle den viden til andre lærere, skolelederen og til elevens forældre. Det sker bedst i samtaler, hvor man kan fremhæve det, som er det vigtigste, og gå i dialog.

Hvis det fortsat er et politisk ønske, at der kan være en form for indblik i elevernes resultater for offentligheden, så må vi sætte os og drøfte, hvordan vi bedst gør det – og hvordan vi kan gøre det, så det ikke går ud over undervisningen og dermed elevernes trivsel og faglighed.

Det gøres bedst ved et samarbejde mellem politikere, forskere og lærere, og vi bidrager gerne fra Danmarks Lærerforenings side med vores erfaringer og viden.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 23. august 2019.