Af Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
En lang række undersøgelser peger på, at danske børn og unge i stigende grad mistrives og har problemer med deres mentale helbred.
Det gælder f.eks. en stor ’skolebørnsundersøgelse’ fra Statens Institut for Folkesundhed, som blev gennemført sidste år blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever. Den viser bl.a., at antallet af børn, som lider af nervøsitet, er steget markant i løbet af de seneste år.
Alle børn har ret til en god og tryg barndom – det gode børneliv har en værdi i sig selv. I barndommen lægges desuden fundamentet til, hvordan man kommer til at klare sig resten af livet. Det er en forudsætning, at eleverne fungerer godt og føler sig trygge i skolen, hvis de skal have det fulde udbytte af undervisningen. Hvis mange børn har problemer, er det et problem for hele samfundet.
Desværre er der meget, der tyder på, at udviklingen går i den forkerte retning. Børn og unges mentale helbred er forværret siden 2000. Færre er rigtig glade for deres liv, og flere døjer med forskellige former for mistrivsel som nervøsitet og søvnproblemer. Værst står det til for pigerne.
Der er tale om en større kulturel udvikling, hvor de unge udsættes for et stigende pres fra mange sider. Det giver sig f.eks. udslag i, at et stigende antal unge ikke er tilfredse med deres udseende. Eller det viser sig i de unges ageren på de sociale medier, hvor man fremstiller den ideelle udgave af sig selv og sit liv, og hvor antallet af ’likes’ bliver et mål for succes.
Det siger sig selv, at ikke alle børn oplever at kunne leve op til de høje idealer. Denne perfekthedskultur er ikke opstået i skolen, men den viser sig i høj grad i elevernes måde at være sammen på og danne fællesskaber.
Folkeskolen er en del af resten af samfundet, og i skolen har vi et ansvar for at sikre, at eleverne trives. Derfor er de unges perfekthedskultur også skolens ansvar.
Også i folkeskolen udsættes børn og unge i stigende grad for et pres. Undersøgelser viser heldigvis, at de fleste elever trives i den danske folkeskole. Men der er også mange, som oplever et stort pres i skolen, og de bekymrer sig i stigende grad om fremtiden.
En undersøgelse blandt 8.-klasses elever viser, at 74 procent oplever, at de indimellem, ofte eller hele tiden er pressede. Det gælder i særlig grad for pigerne. Den perfekthedskultur, der præger de unges liv, suppleres af en struktur i selve den måde, vi har indrettet skolen på, som øger sandsynligheden for, at eleverne får det skidt.
Forskningen har peget på, at forekomsten af mistrivsel i skolen er steget i takt med indførslen af stadig flere tests. De børn, der er blevet testet hele deres liv, er også de børn, der har markant dårligere trivsel og mental sundhed. Folkeskolens hverdag er i dag præget af en præstationskultur med tests, eksaminer, uddannelsesparathedsvurderinger osv. Elever får karakterer tidligere, og de får dem i flere fag og opgaver.
Tendensen i en perfekthedskultur er, at jævne præstationer ikke opfattes som acceptable. Det er alene topkarakterer, der tæller. De børn og unge, der rammes af problemer, kan ikke isoleres til de fagligt svage grupper – også de højt præsterende elever oplever et pres for hele tiden at ligge i top.
Tendensen til stigende mistrivsel blandt skolens elever ses i hele skoleforløbet. I mange kommuner er det vigtige samarbejde mellem skole og daginstitution blevet sparet væk.
Det rammer ikke mindst de socialt udsatte børn, der har det sværest med overgange, f.eks. fra børnehave til folkeskole. Hvis børn allerede ved skolestart oplever manglende tryghed i skolen, kan det betyde, at de klarer sig dårligere i resten af skoleforløbet.
Men også i udskolingen er der pres på eleverne. En af konsekvenserne, da man reformerede – og gennemførte væsentlige besparelser på – vejledningen i de ældste klasser, var, at man stillede krav om en såkaldt uddannelsesparathedsvurdering af alle elever.
Disse vurderinger, der især lægger vægt på elevens karakterer, indebærer, at mere end 28 procent af eleverne helt nede i 8. klasse i dag karakteriseres som ikke uddannelsesparate. Den gruppe elever er udsat for et ekstra præstationspres i skolens sidste år.
I folkeskolen bruges tests, prøver og karakterer som målinger af elevernes færdigheder og som en bedømmelse af eleverne. Sådan har det altid været. Men omfanget af karakterer og tests i folkeskolen er øget gennem årene. I dag gives der karakterer i alle fag og i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen.
Med indførelsen af fælles mål blev undervisningen gjort ensartet via centralt fastsatte mål. Den politiske intention var at løfte det faglige niveau blandt de danske elever.
I de seneste år er der iværksat en række reformer af uddannelsessystemet, hvor målet bl.a. har været at sikre, at alle unge får en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Reformerne har øget betydningen af karakterer for de unges fremtidsplaner og muligheder, hvilket afspejler sig i karakterkravet på 02 til erhvervsuddannelser og 5 til de gymnasiale uddannelser.
Eleverne modtager standpunktskarakterer mindst to gange om året i 8., 9. og 10. klasse. I dag går de danske elever i folkeskolen til afgangseksamen, hvor eksamenskaraktererne sammen med årskaraktererne er meget afgørende for elevernes fremtidige muligheder og ret til at vælge ungdomsuddannelse.
I skoleåret 2009/2010 blev obligatoriske nationale tests gennemført for første gang i folkeskolen. Målet med de nationale tests er dels at styrke evalueringskulturen i folkeskolen, dels at have et ensartet værktøj, der kan anvendes til at følge den faglige udvikling på landsplan.
Dertil kommer kommunale og lokalt fastlagte tests, som kommuner og skoler beslutter at bruge som led i evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. En undersøgelse fra Eurydice om de europæiske landes brug af tests i grundskolen viser, at Danmark i dag er et af de lande i EU, der tester mest.
Den massive opprioritering af tests og prøver har betydet, at fokus i skolen i højere og højere grad er rettet mod at præstere.
Som lærere oplever vi igen og igen miraklet, når en elev bryder koden og træder ind i læsningens verden. Eller når en elev tager de første sikre svømmetag og rent faktisk formår at holde sig flydende. Vi oplever barnet bevæge sig fra ikke at kunne til at kunne – til at mestre.
Det siger sig selv, at nogle børn vil blive bedre læsere eller hurtigere svømmere end andre. Men det er afgørende, at der hele tiden er plads til, at eleven opfatter de udfordringer og fejl, der opstår i læreprocessen, som en kilde til viden om, hvordan man kan gøre det bedre næste gang. Motivationen for eleven skal være at lære nyt frem for at score højt i en test.
Jo flere måder eleverne kan motiveres på, jo stærkere bliver de i forhold til at kunne overvinde modstand og modstå præstationspres. Oplevelsen af at mestre noget fagligt eller fysisk, personligt og socialt kan motivere eleverne i undervisningen.
Det handler om, at eleverne får opfattelsen af at være og blive gode til noget. Der er gennem de seneste år sket en nedprioritering af de aktiviteter i undervisningen, som er orienteret mod mestring.
Det er sket på bekostning af undervisningsaktiviteter, som er orienteret mod at præstere frem mod en eksamen eller en test. Præstationsorienteret undervisning har i høj grad karakter af at være bundet op på et ydre pligtbetonet krav, som er nødvendigt, hvis man skal videre i systemet, have en uddannelse og et job.
Det er nødvendigt, at vi genfinder en balance i undervisningen mellem det at præstere frem mod noget og det at mestre noget i øjeblikket for at motivere eleverne, så de får det fulde udbytte af undervisningen. Det er også vigtigt, fordi eleverne hermed erfarer, at det er værdifuldt at være optaget af sin egen læring, og at man kan lære af sine fejl og ikke blot sammenligne sine egne præstationer med andres.
Vi kan og skal ikke afskaffe elevernes lyst til at præstere, men folkeskolen skal også have en frirum, hvor det i sig selv har værdi at prøve sig frem, og hvor det tilladt at begå fejl.
Relationen mellem læreren og den enkelte elev er afgørende for elevens læring og trivsel, både fagligt, socialt og personligt. Men samtidig med at præstationspresset i folkeskolen er steget over de seneste år, er lærernes muligheder for at tage ansvar for elevernes trivsel forringet.
Ændringen af klasselærerfunktionen og afskaffelsen af klassens time i forbindelse med folkeskolereformen i 2014 har således fjernet elementer i folkeskolen, der netop understøttede en tæt lærer-elev-relation og styrkede klassefællesskabet.
Som bekendt var forudsætningen for folkeskolereformen med de lange skoledage en lov, som regulerer lærernes anvendelse af deres arbejdstid.
Det har betydet markant ringere muligheder for at prioritere den del af lærergerningen, der handler om at sikre gode og nære relationer til den enkelte elev og til klassens forældregruppe.
Hvis skolen skal opfylde sin vigtige rolle og sikre elevernes trivsel – både i og uden for skoletiden – er det helt grundlæggende, at læreren har mulighed for at udvikle gode relationer til alle elever og har den nødvendige tid til dialogen med forældrene til de børn, som har problemer med trivslen.
Danmarks Lærerforening har netop lanceret et politisk udspil under overskriften ’Præstationskultur og trivsel i folkeskolen’. Udspillet rummer 15 konkrete forslag til, hvordan man kan ændre strukturen i den nuværende folkeskole, så skolen i højere grad bliver i stand til at sikre trivsel for alle elever.
Det er vores håb, at udspillet vil kunne danne udgangspunkt for en dialog lokalt, hvor man på den enkelte skole og i den enkelte kommune tager initiativer til at arbejde systematisk for, at alle elever oplever en skole præget af tryghed og trivsel.
Men også centralt er det vigtigt, at vi tager den grundlæggende debat om, hvordan vi sikrer, at alle børn og unge trives. Folkeskolens opgave er at ruste alle elever til at finde vej i uddannelsessystemet, at finde vej i samfundet og at finde vej i deres eget liv.
Skridt for skridt har man fra politisk side – med de bedste intentioner om at sikre høj faglighed i skolen – skabt en struktur i folkeskolen, der medvirker til at skabe mistrivsel, og som dermed spænder ben for, at eleverne får det fulde udbytte af undervisningen.
Kronikken er bragt i Politiken den 5. december 2019.
