Nyheder

DUS og Undervisningsministeriet inviterer til konference

Kom med til konference om den professionelles trivsels betydning for kvalitet i undervisningen 21. januar i København. Læs mere her.

Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) og Undervisningsministeriet inviterer alle interesserede til konference om professionel trivsels betydning for undervisningen. 

Temaet for konferencen er valgt på baggrund af den stigende forskningsmæssige erkendelse af, at trivsel og anerkendelse er væsentlige forudsætninger for, at lærere kan skabe gode undervisningmiljøer, hvor elever trives og udvikler sig.

Konferencen skaber et rum, hvor undervisningspolitikere, forskere, undervisningsorganisationer og andre interessenter kan mødes og udveksle erfaringer og viden. 

Dagen vil blandt andet byde på oplæg fra forskere med fokus på de nyeste tendenser og viden inden for området, både i nationalt og internationalt perspektiv. Derudover vil praktikere på forskellig vis sætte fokus åp erfaringer og viden fra praksis i forhold til betydningen af lærerens professionelle dømmekraft. 

Konferencen finder sted 21. januar 2019 i BLOX, Bryghuspladsen, 1473 København K. Du kan tilmelde dig konferencen her.