Pressemeddelelser

Skolepolitik har betydning for forældres kryds ved folketingsvalget

I en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening svarer næsten syv ud af 10 forældre, at skolepolitik har betydning for, hvem der får deres stemme.

Når danskerne på onsdag går i stemmeboksene, så er der et overvejende flertal af forældrene, der blandt andet sætter deres kryds på baggrund af den skolepolitik, som partierne fører. 69 procent af de adspurgte i en undersøgelse, som Epinion har lavet for Danmarks Lærerforening, svarer, at kandidaternes skolepolitik har enten stor betydning eller nogen betydning for deres kryds.

- Folkeskolen har måske ikke fyldt så meget i denne valgkamp, når kandidaterne har fremlagt deres politiske planer for den kommende valgperiode. Men vores undersøgelse viser, at skolepolitik i høj grad er noget, der optager de danske forældre. Det bør den kommende regering huske på, når de sætter sig til rette i ministerkontorerne, siger Anders Bondo Christensen, formand i Danmarks Lærerforening.

Epinion har spurgt 1034 forældre til børn i folkeskolen om, hvor stor betydning partiernes/kandidaternes skolepolitik har for, hvor de sætter deres kryds. 22 procent svarer, at det har stor betydning. 47 procent af de adspurgte svarer nogen betydning. Derudover mener 73 procent af forældrene, at skoleområdet ikke har været prioriteret højt nok de seneste fire år.

- Der er tusindvis af forældre rundt om i landet, der går med en bekymring over, at deres børns skole ikke bliver prioriteret politisk. Det er desværre nærmere reglen end undtagelsen, at kommunernes økonomi er presset, hvilket i den grad går ud over folkeskolen. Ligegyldig hvordan regeringen ser ud efter valget, er det her et vink med en vognstang om, at folkeskolen skal prioriteres langt højere, end den har været de seneste år, siger Anders Bondo Christensen.

Siden 2009 er antallet af lærerstillinger faldet med 16 procent, mens elevtallet ”kun” er faldet med syv procent. Det vil sige, at kommunerne har nedlagt ni procent flere lærerstillinger, end hvad der kan begrundes med faldende elevtal. Derudover har inklusionsloven og en voldsom forøgelse af elevernes timetal øget behovet for flere lærere.

- Selvom det selvfølgelig er bekymrende, at så mange forældre peger på underprioritering af skoleområdet, så er det logisk, at konsekvenserne af mange års stram styring af folkeskolen nu slår tydeligt igennem. Det er et stort problem. Både for det enkelte barn og for samfundet. Folkeskolen skal ikke ses som en udgift - men en investering i børnene og vores fælles samfund. Politikerne bør i den grad lytte til forældrene, siger Anders Bondo Christensen.

I rundspørgen fra Epinion peger forældrene også på det stigende antal vikartimer som et problem. 50 procent af de adspurgte forældre mener, at der er for mange timer i deres barns klasse, der er dækket af vikarer.