Nyheder

Det haster med en bedre læreruddannelse

En bedre og mere attraktiv læreruddannelse kan bidrage til at løse folkeskolens rekrutteringsudfordringer, skriver DLF's Jeanette Sjøberg i et fælles debatindlæg med radikales Sofie Carsten Nielsen.

Af Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, og Sofie Carsten Nielsen, medlem af Folketinget (R).

I 2013 manglede 10,8 procent af ansatte i folkeskolens lærerstillinger en læreruddannelse. Tre år senere var tallet steget til 16,2 procent. Folkeskolen oplever stigende problemer med at finde uddannede lærere til ledige stillinger. Der er eksempler på kommuner, hvor op mod halvdelen af de nyansatte i lærerstillinger mangler en læreruddannelse. Samtidig er antallet af ansøgere til landets læreruddannelser faldet fra 5.166 i 2002 til 3.112 i 2018.

Det er stærkt bekymrende. For vores børn skolegang bliver ikke sat i bero, mens vi finder flere dygtige lærere til deres klasselokaler. Så hvordan gør vi det?

Svaret er en bedre og mere attraktiv læreruddannelse. For vores lærere skal jo ikke bare være uddannede. De skal være uddannet til at løfte alle de komplekse opgaver, der følger med undervisningen i dag. Læreruddannelsen blev allerede tilbage i 2013 revideret, men en helt aktuel evaluering fra januar måned viser, at der både er kortsigtede og langsigtede udfordringer for uddannelsen. Det fik for nylig uddannelsesministeren til at nedsætte en kommission, som skal se på læreruddannelsens fremtid.

I Norge og Finland og en række andre lande, som vi plejer at sammenligne os med, har man løftet læreruddannelsen til kandidatniveau. Finland indførte en 5-årig læreruddannelse i 70’erne, og i Norge er man i gang med processen. Og netop en 5-årig læreruddannelse bør være, hvad den nye kommission arbejder på at kvalificere. Folkeskolens lærere står over for en række nye opgaver, som hænger sammen med undervisningen, og som det er vanskeligt at uddanne dem i inden for den nuværende 4-årige uddannelse. Det er f.eks. spørgsmålet om digital dannelse, det er arbejdet med inklusion, skole-hjem-samarbejde og viden om uddannelse og job.

Andre områder vil komme til senere. Derfor er det vigtigt både at hæve det faglige niveau og koblingen til forskning og ny viden og samtidig styrke læreruddannelsens hovedfokus på den professionelle lærers kernefaglighed, didaktikken.

Den nedsatte kommission om fremtidens læreruddannelse vil afdække viden og nå frem til en række anbefalinger om vejen til fremtidens læreruddannelse. Med afsæt i resultaterne af det arbejde bør vi samle interessenterne omkring lærerfaget for at formulere nogle overordnede mål for læreruddannelsen i Danmark – og meget gerne trække på erfaringerne fra Finland og Norge.

Dette debatindlæg er bragt i Politiken d. 20. maj 2019.