Nyheder

Gør læreruddannelsen femårig, så vi sikrer dygtige lærere

Der er behov for at udvikle lærerprofessionen, og en kandidatuddannelse kan sikre et kvalitetsløft, skriver DLF's Jeanette Sjøberg, Charlotte Ipsen og Steen Simonsen i en kronik i Information.

Af Jeanette Sjøberg, formand for Undervisningsudvalget i DLF, Charlotte Ipsen, hovedstyrelsesmedlem i DLF, og Steen Simonsen, pensioneret lektor og tillidsrepræsentant fra læreruddannelsen i Aarhus.

Dygtige, veluddannede og engagerede lærere er den vigtigste forudsætning for, at folkeskolens elever får et højt udbytte af undervisningen. Dette synspunkt understøttes af forskning. Der er behov for, at vi styrker læreruddannelsen, så den matcher de komplekse krav og forventninger, der er til den moderne lærerrolle nu og i fremtiden.

Folkeskolen oplever i øjeblikket stigende problemer med at rekruttere uddannede lærere. Andelen af ansatte i kommunale lærerstillinger, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,8 procent i 2013 til 16,2 procent i 2016. I perioden 2002 til 2018 er antallet af ansøgere til læreruddannelsen faldet fra 5.166 til 3.112. Manglen på uddannede lærere i folkeskolen er allerede i dag et stort problem, og det udgør en trussel mod selve folkeskolen og kvaliteten af undervisningen.

Der er mange forklaringer på, at folkeskolen er ramt af stigende lærermangel. Mange uddannede lærere forlader folkeskolen og finder beskæftigelse andre steder, og alt for få unge ser lærerfaget som en attraktiv karrierevej efter gymnasiet. Helt grundlæggende bliver lærerne i højere og højere grad udsat for styring og detailregulering under overskrifter som ' målstyret undervisning' og brug af ' læringsplatforme'. Det er udtryk for manglende tillid til og respekt for lærernes professionelle dømmekraft.

Dertil kommer, at folkeskolen i dag skal løse en række nye opgaver tilknyttet undervisningen. Det gælder den teknologiske udvikling, som kalder på digital dannelse af eleverne, men også kravet om, at en stor andel af de elever med særlige behov, som tidligere modtog specialundervisning, nu skal rummes i den almindelige undervisning. Også skole-hjem-samarbejdet og de forventninger, moderne forældre har til dialog med skolen, stiller store krav til lærerens kompetencer.

Der er behov for at udvikle respekten for lærerprofessionen og sikre nyuddannede læreres mulighed for at leve op til samfundets forventninger til lærerfaget.

Mere prestige
Hvis vi skal sikre, at flere kvalificerede unge vælger læreruddannelsen, og at flere lærere bliver i deres vigtige job i folkeskolen, må lærerprofessionen og -uddannelsen have markant større prestige end i dag. Der er behov for at gentænke og styrke læreruddannelsen, så den afspejler de ændringer i lærerrollen, vi allerede kan se i dag. Og så kommende lærere bliver rustet til at løfte de udfordringer, de vil møde i folkeskolen mange år ud i fremtiden.

Udgangspunktet for en god læreruddannelse må bygge på idealet om, hvad der er en god folkeskole og en god lærer. De studerende skal opnå viden og grundlæggende kundskaber til at planlægge, gennemføre og evaluere god undervisning. De skal have forståelse for skolens samfundsmæssige, politiske og demokratiske opgave. De skal kunne reflektere over, kommunikere om og udvikle undervisning. De skal kort sagt være eksperter i at undervise.

Kravene til lærerne og folkeskolen ændrer sig hele tiden. Lærerne skal have et solidt fagligt fundament og løbende have mulighed for at få indsigt i den nyeste viden og forskning inden for netop deres fag, men også inden for alle almene aspekter af lærerfaget, som pædagogik, psykologi, klasseledelse mv. Og så skal de have metoder til at omsætte denne viden i den konkrete undervisning i skolens hverdag. Det didaktiske perspektiv er læreruddannelsens hovedfokus. Lærerne skal kunne begrunde undervisningens hensigt, indhold og form over for eleverne, og forældrene samt politikere og myndigheder.

Det er folkeskolens formål, at eleverne dannes til et aktivt og engageret liv i et demokratisk samfund. Elever, der forlader folkeskolen, skal ikke alene kunne finde vej i uddannelsessystemet. De skal også kunne finde vej i deres eget liv. Derfor skal eleverne møde lærere, der er engagerede, oplyste mennesker. Det er afgørende, at uddannelsen også indeholder elementer af almen dannelse, der er en væsentlig del af pædagogikken.

Femårig læreruddannelse
Læreruddannelsen er en professionsuddannelse på linje med uddannelser til f.eks. sygeplejerske, læge eller tandlæge. Det er uddannelser, der retter sig mod en ganske bestemt profession, som den nyuddannede i princippet skal kunne varetage umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Det betyder, at samspillet mellem den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen spiller en afgørende rolle. Dette samspil må udvikles blandt andet ved at styrke praktikken og studier i skolepraksis.

En måde at styrke læreruddannelsens praktik kunne være at samle praktikken på færre skoler, så de studerende udelukkende har praktiklærere, som er uddannet til det, og som har en særlig interesse for de studerendes praktik og løbende har praktikanter som en naturlig del af deres undervisning.

Danmarks Lærerforening har tidligere foreslået en forsøgsordning med en femårig læreruddannelse, og der er god inspiration at hente, hvis vi ser på læreruddannelserne i de lande, vi normalt sammenligner os med. Målet er ikke kun at akademisere læreruddannelsen. Vi skal fortsat holde fast i, at læreruddannelsen er professionsrettet, og at den forskningsbaserede og den praksisorienterede del af uddannelsen tilsammen udgør kernen i lærerprofessionen. Men der er behov for, at læreruddannelsen bliver sammensat på en ny måde.

En kandidatuddannelse vil selv kunne udforme sine fagprofessionelle rammer og dermed give lærerarbejdet den autoritet, der er brug for i forhold til den politiske omverden og i forhold til den stadigt større gruppe af veluddannede, krævende forældre, der i øvrigt fører an i flugten fra folkeskolen.

I Norge er man for nylig gået over til, at læreruddannelsen er en femårig kandidatuddannelse - ligesom den længe har været det i Finland og Island. I Sverige er den femårige læreruddannelse en mulighed - men ikke et krav. Især Finland, der fremhæves for sin stærke folkeskole, og som ligger helt i top i internationale sammenligninger af folkeskolen, er værd at se nærmere på.

Brug for kvalitetsløft
Den femårige læreruddannelse på kandidatniveau og den finske lærerprofession i det hele taget har en meget høj status. Det betyder, at man i Finland har den luksus at opleve et meget stort antal ansøgere hvert år. Samtidig er frafaldet undervejs på uddannelsen minimalt i modsætning til i Danmark, hvor omkring 40 procent af de studerende ikke gennemfører uddannelsen. Tilsvarende er der langt færre nyuddannede finske lærere, der forlader lærerfaget i løbet af de første år.

I Finland er der en større tillid til, at lærerne er blevet lærere, fordi de ønsker, at alle elever lærer så meget som muligt, og at lærerne kan opfylde disse ønsker. Danske lærere og lærerstuderende ønsker det samme, men de har ikke de samme uddannelsesmæssige forudsætninger og arbejdsvilkår for at kunne opfylde deres ønsker.

Derfor er der god grund til, at vi tager en debat om, hvordan vi gennem en ambitiøs og visionær læreruddannelse kan sikre et kvalitetsløft, så nyuddannede lærere bliver bedre rustet til at løfte de opgaver, folkeskolen har i dag og i fremtiden.

Målet må være, at vi fremover har tilstrækkeligt med veluddannede, dygtige og engagerede lærere, der vil og kan noget vigtigt med deres elever i folkeskolen. Undervisning er utrolig komplekst. Det kræver veluddannede lærere, som har mulighed for at udøve professionelle skøn på et demokratisk grundlag.

Kronikken er bragt i Information d. 11. marts 2019.