Nyheder / DLF i medierne

Debatindlæg: Forsøg med frikommuner skal bruges målrettet

En frisættelse af folkeskolen i Esbjerg og Holbæk skal kunne bruges som inspiration til skoleudvikling i resten af landet. Det skriver formand Gordon Ørskov Madsen i et debatindlæg i Altinget.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Statsminister Mette Frederiksens udspil ved Folketingets åbning om at gennemføre frikommuneforsøg på en række områder – herunder folkeskoleområdet – kan give vigtig inspiration til skoleudvikling på den lange bane. Selvom vi endnu ikke kender de endelige formuleringer vedr. frikommunernes rammer, er der en række muligheder for, at frikommunerne, som på folkeskoleområdet er Esbjerg og Holbæk, kan blive en succes, vi kan lære af i resten af landet. Når forsøgene med nye måder at organisere undervisningen på sker med inddragelse af den lærerfaglige viden i lærerkollegierne, kan der – også med det eksisterende ressourcegrundlag - skabes bedre muligheder for, at hver enkelt elev løftes fagligt og får øget trivslen. Når evaluering og følgeforskning tænkes med fra starten, kan erfaringerne bruges fremadrettet, og forsøgene i de to kommuner kan spille sammen med den udvikling, der foregår i landets øvrige 96 kommuner. Her er der sendt et vigtigt signal fra undervisningsministeren om, at forsøgene med nye måder at indrette skolerne på ikke skal stå stille på grund af frikommuneforsøgene.

Tanken om at afskaffe unødigt bureaukrati og centrale bestemmelser, der ikke giver mening lokalt, er grundlæggende rigtig. I folkeskolen har vi gennem længere tid diskuteret værdien af f.eks. elevplaner og nationale test, og der er bred enighed om, at test og evaluering bør udformes på en måde, der gør, at kvaliteten i undervisningen udvikles. Lærerne har masser ideer og visioner om den gode folkeskole. De kan blive til virkelighed gennem det lokale samarbejde i kommunerne. Her vil den aftale, A20, om rammerne for lærernes daglige arbejde, der blev indgået mellem KL og Danmarks Lærerforening kort efter sommerferien, være et godt udgangspunkt. Fordi den forudsætter tæt samarbejde mellem lærere og ledelse og mellem skoler og kommunal forvaltning.

En frisættelse af folkeskolen i de to kommuner skal kunne bruges som inspiration til skoleudvikling i resten af landet. Derfor må vi allerede fra start indtænke, hvordan vi sikrer, at gode (og dårlige) erfaringer opsamles og behandles af skoleforskere, så de kan blive tilgængelige for kommuner og folkeskoler over hele landet. Der vil være en risiko for, at afskaffelsen af centrale regler og bestemmelser erstattes af en urskov af lokale, kommunale projekter, som peger i alle mulige retninger. Vi har brug for, at friheden bruges målrettet. Udgangspunktet må være læreres og lederes viden om den gode undervisning til gavn for eleverne. Og det skal stå klart, hvordan vi evaluerer forsøgene, så alle kan lære af dem.

Danmarks Lærerforening har gennem længere tid været i en god dialog med både KL og regeringen om, hvordan vi bringer folkeskolen videre. Vi har en fælles interesse i en stærk folkeskole præget af høj kvalitet i undervisningen. Og det er min klare fornemmelse, at der er en fælles vilje til se fordomsfrit på alle aspekter af lovgivningen. Alle parter må kunne forpligte sig på, at nye evalueringsredskaber i stedet for de nuværende elevplaner og nationale test skal understøtte den gode undervisning på skolerne. Og det nye vi finder frem til, skal have opbakning fra alle parter – lige fra politikeren på Christiansborg til forælderen og læreren i 7. b.  Det er afgørende, at udgangspunktet for de to frikommuneforsøg i Esbjerg og Holbæk er den gode undervisning i klasselokalet og, at det kommer til at spille sammen med den udvikling, der foregår i folkeskolen generelt, så vi kan lære af hinanden undervejs.

Det er som sagt endnu uklart, hvad det præcise indhold i loven om frikommuner bliver. Folkeskoleloven sætter ret præcise rammer for skolens virke, som kommunerne udfolder lokalt. Det kan give god mening at give forsøgskommunerne friere tøjler til at tilrettelægge folkeskolens virke. Men vi skal holde fast i, at vi har en fælles folkeskole med en overordnet, almendannende opgave, som er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf. Det gør folkeskolen til en samfundsbærende institution – det skal den også være i frikommunerne.

Indlæg bragt i Altinget den 15. december

Emner

Målgruppe