Nyheder / DLF i medierne

Debatindlæg: Frihed til skolerne kan være en del af løsningen på alvorlige problemer i folkeskolen

Er der noget, vi har lært af forårets corona-skole, så er det, at lærerne og skolelederne rundt om i landet i dén grad er i stand til omstilling og samarbejde.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening.

Da skolerne åbnede igen efter nedlukningen, rykkede skolens parter sammen i bussen og fik stablet lokale løsninger på benene, som gjorde det muligt at gennemføre undervisningen på trods af de restriktioner, coronasituationen dikterede. Og mange lærere og forældre oplevede faktisk, at både elevernes trivsel og faglige udbytte steg i månederne op til sommerferien. Det samarbejde og den frihed til at tilrettelægge meningsfuld undervisning har vi brug for – også når corona-pandemien forhåbentlig snart er forbi.

Over de seneste 11 år er der forsvundet mere end 10.000 lærerstillinger i den danske folkeskole. Det svarer til omtrent hver femte lærerstilling. Elevtallet er også faldet i samme periode – men kun med ti procent. Derfor er gabet mellem den vigtige opgave, som lærerne forventes at udføre, og de ressourcer, der er til at løse den, blevet større og større.

I 2012 indførte man inklusionsloven. Den betyder, at børn med særlige behov i langt højere grad bliver placeret i almindelige skoleklasser. Idéen er god – men ressourcerne fulgte ikke med. Det kræver flere lærerkræfter og specialpædagogisk efteruddannelse til personalet, hvis opgaven skal lykkes. Derudover steg antallet af undervisningstimer betragteligt i forbindelse med folkeskolereformen i 2014. Opgaven som lærer er altså blevet større og mere kompleks – og vi er færre til at løse den. Det betyder desværre allerede nu, at mange lærerkollegier kører på pumperne. Det går ud over elevernes udbytte af undervisningen.

Ud over at hver femte lærerstilling er nedlagt, så varetages 17 procent af timerne i folkeskolen af undervisere uden en læreruddannelse. At en uddannet lærer har afgørende betydning for elevernes udbytte af undervisningen er beskrevet i mange studier, og jeg tror egentlig ikke, at nogen er i tvivl om værdien af en uddannet lærer. Som lærer er man uddannet til at undervise, så eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, og det er i sig selv en vanskelig og vigtig disciplin. Derfor er det enormt vigtigt, at vi får knækket kurven, så lærerstillingerne ikke længere siver ud af folkeskolen, og samtidig skal vi sikre, at det er lærere med de rette kompetencer, der varetager undervisningen.

På finansloven for i år afsatte forligspartierne 275 millioner kroner til et løft af folkeskolen. Det svarer til 500 lærerstillinger på landsplan. Bevillingen på finansloven stiger de kommende år til 807 millioner i 2023. Det er absolut et skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt, at det økonomiske løft af folkeskolen også følges op af lokale initiativer, som vi så det i corona-skolen. Fremtidens folkeskole skal bero på lokale forpligtende aftaler, hvor man har en høj grad af frihed til at indrette skolen efter de konkrete behov. Færre centrale bindinger og mere lokal frihed til at skoler, ledelser, kommuner og lærerkredse indretter en skole, hvor både trivslen og det faglige udbytte kan blomstre.

Bragt i Avisen Danmark søndag den 13. december

Emner

Målgruppe