Nyheder

Debatindlæg: Drop folkeskolens elevplaner

Elevplanerne er i bedste fald overflødige og spild af tid, i værste fald et benspænd for det gode samarbejde, skriver Regitze Flannov, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Af Regitze Flannov, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

I snart 14 år har eleverne i den danske folkeskole modtaget de såkaldte elevplaner, der har til formål at styrke børnenes udbytte af undervisningen og understøtte samarbejdet mellem skole og forældre. Lærerne er blevet pålagt at udfylde de standardiserede elevplaner i stort set alle skolens fag, og børnene bliver mødt med de første elevplaner allerede i børnehaveklassen. 

Vi var fra begyndelsen imod tanken om, at alle elever i hele landet skulle mødes med ensrettede, rigide skemaer frem for den løbende dialog mellem lærer og elever og mellem skole og forældre, der har været en grundsten i danske skoletradition. Vi mente – og mener stadig – kort sagt, at elevplanerne er for stive og ufleksible og i sidste ende spild af tid. Samtidig mister man den mundtlige dialog. 

Nu har en rådgivningsgruppe, der blev nedsat i januar sidste år af partierne bag folkeskoleforliget bl.a. for at evaluere elevplanerne, afleveret sine anbefalinger. Den anbefaler, at elevplanerne afskaffes i deres nuværende form. Ikke mindst fordi undersøgelser peger på, at hverken elever, forældre eller lærere mener, at elevplaner kan bruges som grundlag for dialog mellem skole og forældre eller til at styrke elevernes udbytte af undervisningen. Ja, mange elever og forældre har slet ikke kendskab til elevplanernes eksistens. 

Der er grund til at tage rådgivningsgruppens arbejde alvorligt. Ud over forskere rummer den nemlig et bredt udsnit af skolens praktikere og brugere. Gruppen anbefaler, at man udvikler en kultur, hvor man gennem få, relevante fokuspunkter lokalt på skoleniveau beslutter, hvordan dialogen skal foregå. 

Det siger sig selv, at al god undervisning tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i elevernes situation og i det enkelte barn. Og at dialogen mellem skole og hjem er afgørende for, at eleverne får det fulde udbytte af undervisningen. Men den dialog skal foregå i rammer, som er fastlagt lokalt af skolens brugere – ikke som et centralt fastlagt nationalt bureaukrati. Elevplanerne er i bedste fald overflødige og spild af tid, i værste fald et benspænd for det gode samarbejde. 

Afbureaukratisering er et stærkt signal at give skolerne og lærerne. Det viser respekt for det professionelle råderum og giver rum for, at samarbejdet mellem skole og hjem tager udgangspunkt i mening og respekt for hinanden. Min opfordring til partierne bag folkeskoleforliget, er, at de hurtigst muligt kommer i gang med at udforme en ny model for, hvordan folkeskolen kan arbejde med evaluering og dialog på en måde, der giver mening for skolens praktikere og brugere. Det arbejde deltager vi som lærere meget gerne i.

Bragt i Politiken d. 1. juli 2020.

Emner

Målgruppe