Nyheder

Ny bog om kunsten at læse

Kunsten At Laese 200
Den nyeste bog i serien Pædagogisk Rækkevidde kan downloades gratis af Danmarks Lærerforenings medlemmer. Bogen sætter fokus på dansk som kulturfag, der udvikler sans for litteratur og kunsten at læse.

Hvor hurtigt kan du læse? Hvor mange ord kan du forklare? Hvor svære tekster med et højt lixtal kan du læse? 

Læsning og skrivning bliver alt for ofte reduceret til redskaber, og danskfaget har alt for længe skulle stå til regnskab, præstere målbare resultater og svare på spørgsmål, der trækker undervisningen i en mekanisk retning.

Sådan skriver Thomas Illum Hansen i "Kunsten at læse" og slår til lyd for, at dansk også er et kulturfag, der skal give eleverne mulighed for oplevelse, fordybelse og virkelyst.

Bogen er den 16. i serien Pædagogisk Rækkevidde, som udgives af Aarhus Universitetsforlag. 

Gratis lydbøger og e-bøger til alle medlemmer
Som medlem af Danmarks Lærerforening kan du hente alle bøgerne gratis både som lydbog og som e-bog ved at logge dig ind på ”Min side” på www.dlf.org.

Se alle bøger i bogserien Pædagogisk Rækkevidde

Målgruppe