Blokade mod Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Danmarks Lærerforening er på trods af langvarige forhandlinger ikke lykkedes med at opnå overenskomstdækning på en række skoler under Dansk Erhverv Arbejdsgiver og iværksætter derfor blokade mod skolerne.

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

  • Sputnik
  • Basen
  • Isbryderen
  • Vikasku
  • Skolen ved Sorte Hest.

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved ovenstående skoler.

Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Siden 2017 har foreningen via LC forsøgt at indgå en overenskomst for de ansatte, der underviser på Skolen Sputnik. Det førte til iværksættelse af en blokade mod Sputnik i 2018. Siden marts 2019 har forhandlingerne også omfattet dagbehandlingstilbuddene Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest.

Læs tidligere nyhed om blokade mod Sputnik og Sputnik STU

Målgruppe