Nyheder / DLF i medierne

Mordet på den franske lærer er også et angreb på grundværdier i den danske skoletradition

Af Hanne Pontoppidan, formand i Uddannelsesforbundet, Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening, Camilla Gregersen, formand i DM – din akademiske fagforening, Thomas Kepler, formand i Gymnasieskolernes Lærerforening og Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening

Fredag ramte en tragedie Frankrig, da en lærer blev brutalt myrdet på åben gade, efter han havde benyttet tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning. Mordet er ikke alene en forkastelig og forfærdelig handling mod den franske lærer og hans familie og kollegaer. Det er et angreb på læreres arbejde og frihed til metoder og materialevalg, der rækker langt ud over Frankrigs grænser. For den danske skoletradition er friheden til at ytre sig et af de vigtigste dannelsesbegreber, som vi ønsker at give videre til vores børn og unge. Den danske skoles fornemste opgave er at skabe selvstændigt tænkende mennesker, der kritisk kan tage stilling til den verden, der omgiver dem, med respekt for forskellige religiøse og politiske holdninger. Det er vigtigt, at vi står værn om de helt grundlæggende værdier, og derfor er attentatet i Frankrig også et angreb på grundværdier i den danske skoletradition.

Lærere og undervisere i de danske skoler må og skal have friheden til at benytte det materiale i undervisningen, der er relevant. Demokratisk dannelse, dialog, tolerance, sammenhængskraft, kultur- og religionsforståelse og undervisning om køn og seksualitet er alle afhængige af friheden til at kunne bruge relevant undervisnings-materiale.

Der kan være mange grunde til at til- eller fravælge undervisningsmateriale i skolen, og den opgave løfter danske lærere dagligt. Læreren skal vise konkrete eksempler på det, der undervises i, og samtidig tage hensyn til den konkrete elevgruppe, man har ansvar for. Dilemmaerne står i kø, når man for eksempel skal undervise om borgerkrigen i Eksjugoslavien, hvor fotodokumentationen er rigelig – men er den nødvendig at bruge? Kan man vise billeder af massegrave for alle elevgrupper? Skal man som lærer bruge Adolf Hitlers ”Mein Kampf” i undervisningen om Anden Verdenskrig? Skal man udpensle konsekvenserne af klimakrisen for børn i for eksempel 3. klasse? Eller skal man bruge tegninger af profeten Muhammed, når man i samfundsfag skal undervise i Muhammed-krisen? Disse og mange andre til- og fravalg håndterer danske lærere altid ud fra en konkret vurdering. Men det må aldrig blive frygten for trusler og vold, der dikterer, hvordan den danske skole skal løse sin opgave.

Attentatet i Frankrig er endnu en brutal påmindelse om, hvor vigtig vores dannelsesopgave er. Opgaven med at danne til deltagelse i et demokratisk samfund med accept af forskellighed skaber tolerance og respekt mellem befolkningsgrupper, og den fordrer respekt for lærerens arbejde og professionelle vurderinger i valget af undervisningsmateriale. Kun ved at skabe fælles forståelsesrammer omkring kulturelle og samfundsmæssige forhold kan vi i fremtiden forhindre anslag mod ytringsfriheden, som vi så det i fredags i Frankrig. 


Indlægget er bragt første gang i Jyllands-Posten 23. oktober 2020

Emner

Målgruppe