Nyheder

Debat: Velkommen tilbage til folkeskolen – lad det blive samarbejdets år

Vi skal kunne lykkes som lærere. Det kommende år skal være præget af samarbejde om at skabe bedre rammer i skolen - for lærere og for elever.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

I disse dage vil mere end en halv million elever tage hul på et nyt år i folkeskolen. For mange vil det være starten på et helt nyt kapitel i deres liv med nye kammerater og nye fællesskaber. For de fleste er det et gensyn med venner og lærere, men også med udsigt til nye fag og nye indsigter. Folkeskolen spiller en kolossal rolle i den enkelte elevs liv. Det har vi set i det seneste skoleår, hvor Corona-pandemien har holdt folkeskolen i et digitalt jerngreb. Af den grund håber jeg også på, at dette skoleår bliver normalt. Og helst minder om noget, vi kan huske fra før marts 2020. Men vi skal ikke bare tilbage til før, verden lukkede ned. Vi skal styrket tilbage, hvor vi bruger de erfaringer, vi har fået i løbet af de seneste halvandet år.

Selvom der kan skrives stolpe op og ned om alt det negative, der er forbundet med corona, har nedlukningen af folkeskolen også blotlagt et iboende savn hos lærerne. Det er længslen efter at lykkes som lærer og levere god undervisning. Det ved vi, for før sommerferien spurgte vi vores medlemmer, hvad de ønsker sig for at lykkes med at få folkeskolen tilbage på rette spor. Og lad mig bare fremhæve tre helt centrale pointer.

94 procent ønsker sig mere tid til den enkelte elev, 96 procent ønsker ekstra ressourcer til de mest udsatte elever, mens 94 procent ønsker at kunne konvertere den understøttende undervisning til tolærerordninger. Det er ikke noget nyt, at lærerne længes efter at lykkes. Men det er blevet tydeligt for enhver, at folkeskolen igen er blevet en politisk topprioritet.

Kort før sommer besluttede et politisk flertal sig langt om længe for at give skolerne flere frihedsgrader. Det betyder blandt andet en mulighed for at veksle de understøttende timer til for eksempel to-lærerordninger eller til deling af klassen i mindre hold. Mulighed for at skrotte elevplanerne. Og væk med kvalitetsrapporterne for skolerne. Det er alle sammen tiltag, der trækker i den rigtige retning. Ændringerne gælder foreløbigt for dette skoleår, men de bør være retningsgivende for de helt nødvendige ændringer, der venter i folkeskolen i den kommende tid.

Folkeskolens opgave er ikke alene at ruste eleverne til at finde vej i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Skolen skal give eleverne faglige og sociale forudsætninger for at finde vej i deres egen tilværelse. Dette kommende skoleår kan blive en afgørende prøveperiode, hvor vi i højere grad har fokus på at hjælpe alle elever godt på vej fagligt og socialt – sammen.

Kommunalbestyrelse, skoleledere og lærere samarbejder om, hvordan folkeskolernes vigtige undervisningsopgave får de bedste betingelser for at lykkes. Det skal vi have frihed til, men også et ansvar for. Rammerne for skoleåret blev lagt før sommerferien, men det skal ikke hindre, at man i kommunerne og på den enkelte skole ser på, hvordan de nye muligheder kan give grundlag for ændringer. Når alle vi, der har en interesse i at skabe bedre rammer for folkeskolen, arbejder sammen, så lykkes det også. Det er mit håb, at dette skoleår bliver starten på et stærkt samarbejde. Lad det blive samarbejdets år.

Indlægget er blevet bragt på folkeskolen.dk den 8. august. Læs Gordon Ørskov Madsens debatindlæg.

Emner

Målgruppe