Nyheder

Debat: Undervisningen skal være formålsstyret - ikke verdensmålstyret

Der er en tendens til, at når noget er vigtigt, så ønskes det skrevet ind i ”pensum” for uddannelserne. Men verdensmålene er et internationalt fælles håndslag på værdier, som det internationale samfund finder vigtige, og de er ikke bestemt for at være styrende for undervisningen i fx folkeskolen i Danmark, skriver Dorte Lange i dette debatindlæg.

Af Dorte Lange, næstformand for Danmarks Lærerforening

FN har udformet 17 mål for verdens udvikling. Det er i sig selv stort, at dette forum af forenede nationer er enedes om at gøre det. Det bringer håb for vores klode, og det forpligter alle. Det forpligter også alle, der arbejder med uddannelse i medlemslandene. Uddannelse har sit eget verdensmål, og uddannelse er i øvrigt med til at fremme de øvrige verdensmål, fordi uddannelse er en bærende søjle i alle samfund.

Folkeskolen i Danmark har naturligt også en plads i den fælles bestræbelse på at opfylde verdensmålene.

Der er dog en tendens til, at når noget er vigtigt, så ønskes det skrevet ind i ”pensum” for uddannelserne. Men verdensmålene er et internationalt fælles håndslag på værdier, som det internationale samfund finder vigtige, og de er ikke bestemt for at være styrende for undervisningen i fx folkeskolen i Danmark.

Det, der er bestemmende for lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, er formålsparagraffen og de enkelte fags formål og mål. I dem finder vi allerede beskrivelser af, hvordan bæredygtighed er vigtigt i de enkelte fag. Det drejer sig fx om fag som Håndværk og Design, Madkundskab, Geografi, Natur/Teknologi og Biologi.

I folkeskolelovens formålsparagraf er det derudover beskrevet, hvordan der skal arbejdes med elevernes forståelse af menneskets samspil med naturen. Dermed er det vedkommende for alle fag, og det giver anledning til, at vi i højere grad taler om formålsstyret undervisning, end om den meget rigide ”målstyring”, der har hersket med indtil for nylig mere end 3.000 bindende mål i undervisningen.

I drøftelserne om hvordan vi kan arbejde mere i forhold til formålet for folkeskolen og for fagene, kommer vi naturligt til at drøfte indholdet i undervisningen. Det kan styrke den pædagogiske debat mellem lærerne på skolerne. Det er en debat, der alt for længe har været fraværende på grund af mangel på tid, og fordi den ikke har været efterspurgt.

Den debat efterspørges nu, og det er der som minimum to årsager til. For det første er der et stærkt politisk ønske om, at den stramme læringsmålstyring afløses af en ny ramme for læreplaner, som går i retning af at lade formålene for fagene og for folkeskolen være ledende i undervisningen. For det andet, er den pædagogiske debat lærerne imellem en forudsætning, hvis man på alle folkeskoler og i alle kommuner skal leve op til samarbejdsforpligtelserne om prioritering af ressourcer i den arbejdstidsaftale, der gælder for området.

Det er en positiv udvikling, og ønsket om verdensmålenes mere tydelige rolle bidrager positivt til den udvikling. Vi skal fx diskutere, hvad vi forstår ved, at skolen skal give eleverne ”forståelse for andre lande og kulturer” og hvordan vi bidrager til ”deres forståelse for menneskets samspil med naturen”, som der står i folkeskolelovens formålsparagraf. Samme sted står der, at ”Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”. Den formulering er essentiel i forhold til samtlige verdensmål, fordi de kun bliver virkelighed, hvis klodens befolkning arbejder sammen og tager ansvar for vores fælles fremtid. Det skal vi – i hele skolens virke – bidrage til, at eleverne kan gennem deres mulighed for at handle. Vi skal nemlig ifølge samme paragraf ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Og lærerne er faktisk allerede i gang. 60 procent af lærerne siger i en undersøgelse fra Epinion, at de har perspektiveret til FNs verdensmål i deres undervisning. Og i hele skolens virke giver verdensmålene mening som værdier, der bør tænkes ind, når vi aftaler indkøb, affaldshåndtering osv. Alle de elementer, som elever og lærere skal være medbestemmende i forhold til via elevråd, MED-udvalg, Skolebestyrelse osv.

Der er altså flere muligheder for, at verdensmålene kan blive understøttet i folkeskolen, og arbejdet er allerede i gang.

Indlægget er bragt i Altinget 08.12.2021.

Emner

Målgruppe