Nyheder

Debatindlæg: Forslag til en styrket læreruddannelse

Lærerens grundfaglighed skal styrkes, og der skal fokus på understøttelse af lærerpersonligheden og den professionelle dømmekraft. En ambitiøs og bæredygtig læreruddannelse kan ikke rummes i en bacheloruddannelse, skriver Regitze Flannov, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Af Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. 

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har taget initiativ til et udviklingsarbejde for at styrke læreruddannelsen. Det er der mange grunde til at hilse velkommen, og i Danmarks Lærerforening er vi selvfølgelig meget optaget af at komme med input til det arbejde, der bygger på vores medlemmers erfaringer fra dagligdagen i folkeskolen.

Vi ved fra forskningen, at dygtige, veluddannede og engagerede lærere, der har indflydelse på skolens udvikling og gode rammer for at udføre deres arbejde, er helt centrale for at sikre høj kvalitet i undervisningen. Dermed er det også klart, at en god læreruddannelse er en forudsætning for en god folkeskole.

Læreruddannelsen er løbende blevet ændret og justeret, og den nuværende læreruddannelse, som er fra 2013, blev evalueret i 2019. Samfundet ændrer sig hele tiden, og det gør skolen selvfølgelig også. Ny teknologi – både i selve undervisningen og i kommunikationen mellem skole og forældre – og nye forventninger til pædagogik og indhold i fagene stiller hele tiden nye krav til lærernes uddannelse og efteruddannelse.

En væsentlig problemstilling i uddannelsesministerens overvejelser handler om de lærerstuderendes praktik. Praktikfaget, herunder både praktikken samt forberedelse, efterbehandling og refleksion over praktikken, og ikke mindst koblingen til de teoretiske fag, hører til de bærende dele af en professionsuddannelse. Der er i dag en utilstrækkelig forankring af praktikken på folkeskolerne. Mange skoler har få erfaringer med at have studerende i praktik, og kvalificeringen af praktiklærerne/praktikvejlederne er utilstrækkelig.

Tilsvarende bør læreruddannere på professionshøjskolerne have et dybere kendskab til folkeskolen, så folkeskolens praksis indgår som en naturlig del af den mere teoretiske undervisning på læreruddannelsen. Det kalder både på, at læreruddannerne tager aktivt del i de lærerstuderendes praktik, og at korpset af uddannede praktiklærere skal øges markant. I Norge og i Finland er praksis i folkeskolen rykket helt tæt på uddannelses- og forskningsmiljøerne på professionshøjskolerne gennem oprettelse af ”øveskoler”. Tilsvarende forsøg finder sted i Danmark, og de bør blive en del af fremtidens læreruddannelse.

Men en ny læreruddannelse handler om andet og mere end en styrket praktik. De nuværende generationer af lærerstuderende får for lidt undervisning. Ifølge en undersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds fra 2019 modtager en gennemsnitlig lærerstuderende kun 12 ugentlige undervisningstimer. Det kalder på investeringer i læreruddannelsen, så timetallet kan hæves markant.

I folkeskolen skal eleverne dannes til et aktivt og engageret liv som ansvarlige medborgere i et demokratisk samfund. Almen dannelse og professionsdannelse skal derfor også være centrale elementer i læreruddannelsen. Lærerens grundfaglighed skal styrkes, og der skal fokus på understøttelse af lærerpersonligheden og den professionelle dømmekraft.

Og så bør den pædagogiske forskning i folkeskolens fag styrkes. Derfor er det nødvendigt at øge forskningskapaciteten. Det kan bl.a. ske ved at rekruttere forskere med lærerbaggrund til PhD-ansættelser for at sikre, at forskningen bygger på indgående kendskab til fagprofession og praksis i folkeskolen. Opbygningen af forskningskapacitet er en langsigtet opgave da det tager tid at uddanne og rekruttere forskere. Derfor bør indsatsen prioriteres og påbegyndes snarest muligt.

I evalueringen af læreruddannelsen blev det slået fast, at der er behov for at styrke de studerendes forståelse for, og anvendelse af, videnskabelig metode og forskningsresultater. Evalueringen efterlyser praksisnær forskning og forskningsnær praksis. Derfor bør læreruddannelsen omfatte mere af dette. Det kan ske gennem øget samspil mellem indhold, metoder og praksis gennem forsknings- og udviklingsarbejde som led i uddannelsen.

Listen af forslag til en styrket læreruddannelse er lang, for vi skal have høje ambitioner for fremtidens lærere. Den langsigtede målsætning for Danmarks Lærerforening er, at læreruddannelsen i lighed med udviklingen i andre lande løftes kvalitativt til kandidatniveau. En ambitiøs og bæredygtig læreruddannelse kan ikke rummes i en bacheloruddannelse. Men politisk uenighed må ikke stå i vejen for, at vi også her og nu får taget hul på diskussionen om, hvordan vi hæver kvaliteten i læreruddannelsen også på kortere sigt. Det afgørende er, at de ændringer, som vi foretager os, peger i den rigtige retning. Derfor ser vi frem til at deltage i en konstruktiv dialog med uddannelsesministeren om, hvordan vi kan sikre en styrket læreruddannelse.

 

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor den 25. februar 2021.