Nyheder

Debat: Efter flere år tør jeg faktisk igen tro på en bedre fremtid for skolen

Nedlukningen af folkeskolen har blotlagt lærernes længsel efter at lykkes som lærer og levere god undervisning, skriver formanden for Danmarks Lærerforening.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Min ønskeliste til fremtidens folkeskole er lang.

Vi må og skal være ambitiøse, når det handler om den vigtigste kulturinstitution, vi har i Danmark. Men vi har også noget at have optimismen i.

Efter flere års mangel på tro på fremtiden, tør jeg faktisk tro på, at vi i et bredt, forpligtende samarbejde kan flytte skolen i en langt bedre retning.

Èn ting er sikker: Det bliver et langt sejt træk – vi har ikke brug for en ny stor reform af folkeskolen. Ikke endnu et smart kvik-fiks, men et vedvarende, forpligtende samarbejde om at skabe forandringer, der styrker undervisningen på skolerne.

Et savn hos lærerne

Folkeskolereformen var en blind vej. Det har alle erkendt.

I stedet for at vende bilen og køre tilbage igen, så samarbejder vi nu om at bygge en ny vej videre mod en bedre folkeskole i fremtiden. Vi er allerede kommet et stykke. Jeg er helt overbevist om, at det netop er sammen ad nye veje, vi skal skabe skolen i fremtiden.

Nedlukningen af folkeskolen under corona har blotlagt et iboende savn hos lærerne, og det er længslen efter at lykkes som lærer og levere god undervisning.

I en stor medlemsundersøgelse, som vi gennemførte i maj måned, svarer 79 procent, at de savner muligheden for at have fokus på den enkelte elev.

96 procent af de adspurgte lærere i undersøgelsen mener i ’meget høj’, ’høj’ eller i ’nogen’ grad’, at der skal prioriteres ekstra ressourcer til de mest udsatte elever for at sikre en god genstart af skolen efter corona.

94 procent peger på tolærerordninger som et brugbart tiltag for at sikre undervisning af høj kvalitet. Selvom medlemsundersøgelsen, som jeg her refererer til, er lavet i forbindelse med genstarten af folkeskolen, så er længslen efter at lykkes som lærer ikke opstået under pandemien.

Folkeskolen er et andet sted i dag

Der er fra Danmarks Lærerforening sagt og skrevet i titusindvis af ord om reformen og dens konsekvenser. Som Dorte Andreas fra Skolelederforeningen skrev i nærværende spalter for nogle uger siden, så står folkeskolen et andet sted i dag, end for bare få år siden.

Det er jeg enig med skolelederne i, og jeg mener, vi har rykket os i en positiv retning på helt centrale parametre.

Ikke mindst skal nævnes arbejdstidsaftalen fra sidste år – A20. Den lagde definitivt lov 409 i graven, hvilket både symbolsk og reelt har været meget vigtigt.

Vi er i lærerforeningen adskillige gange blevet skudt i skoene, at vi er faldet til patten og har valgt at danse efter KL og skoleledernes pibe. Det er helt forkert. Lærernes professionelle holdning og vurdering skal høres og bruges.

Det er sket alt for lidt hidtil, og det laver vi nu om på – i samarbejde. Vi må og skal drive den danske folkeskole i et samarbejde mellem skolens parter, og det er lige præcis, hvad A20 er et udtryk for.

Coronakrisens påvirkning

Med den seneste politiske aftale imødekommer et bredt flertal i Folketinget en række af de ønsker, vi som lærere og ledere har efterspurgt i kølvandet på coronakrisen.

Blandt andet giver aftalen frihed til, at den enkelte skole kan konvertere de understøttende undervisningstimer til for eksempel timer, hvor der er to lærere i klasserne.

Ud over muligheden for at bruge ressourcerne fra UUV-timerne anderledes, kan skolerne undlade at bruge tid på at lave elevplaner og på kvalitetsrapporter.

En række af de erfaringer, lærerne gjorde under coronakrisen, er dermed adresseret politisk, og vi arbejder nu for, at de midlertidige muligheder bliver en del af grundlaget for de permanente ændringer af folkeskoleloven, som undervisningsministeren har varslet.

Et andet lyspunkt for fremtidens folkeskole er samarbejdet ’Sammen om Skolen’, som undervisningsministeren har taget initiativ til. Det er helt åbenlyst en erkendelse af, at vi ikke kan lave nødvendige ændringer af folkeskolen, hvis ikke vi gør det sammen.

Vi har skabt et respektfuldt samarbejde, hvor der også står respekt om vores professionelle input og vores vilje til at finde gode løsninger. Det er jeg stolt af at stå i spidsen for – også selvom der fortsat er medlemmer, der mener, vi skal gå en anden vej og stå mere på vores eget. Den uenighed skal der også være plads til i en forening som vores.

Jeg har dog en stålsat tro på, at vi er på vej mod en meget bedre fremtid for folkeskolen. Det kræver tålmodighed, vedholdenhed – insisteren på resultater, penge og ikke mindst samarbejdsvilje. Det sidste oplever jeg hele vejen rundt, og det er derfor, jeg tør være optimistisk.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 28. juni 2021.

Emner

Målgruppe