Nyheder

Debat: Folkeskolen er en fælles opgave

I Jyllands-Posten skriver formand Gordon Ørskov Madsen om, hvad han ville gøre, hvis han var kommunal politiker.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Hvis jeg var kommunal politiker, ville jeg gribe det momentum, der nu er skabt omkring folkeskolen. Skole laver vi sammen, og den gode skole er karakteriseret af bred opbakning og engagement. Folkeskolen savner en klar ansvarsfordeling mellem dem, der formulerer mål og indhold i skolen – Folketinget – og dem, der finansierer og organiserer folkeskolen – kommunerne. Og samarbejdet med skolens praktikere, dem der skal omsætte visionerne til virkelighed i dagligdagen – nemlig lærere og ledere – har været næsten fraværende. Men det er heldigvis under stærk forandring. Det momentum skal gribes nu.

Folkeskolen er Danmarks vigtigste samfundsinstitution. Derfor er det både ønskeligt og forventeligt, at hele samfundet har interesse i, hvor godt folkeskolen løser sine opgaver. Men den interesse er hidtil kommet til udtryk i en ekstremt detaljeret indholdsbeskrivelse af fagenes mål og delmål og i et meget omfangsrigt system af ”nationale test”, som reelt ikke har givet lærerne bedre muligheder for at styrke undervisningens kvalitet.

Det har i værste fald ført til en overfladisk ”tue til tue”- undervisning, hvor der ikke er tid til at gå i dybden med noget som helst. Og til en undervisning, hvis egentlige formål har været at ruste eleverne til at blive gode til at løse test. Folkeskolen har en meget bred dannelsesopgave. Vi skal ruste eleverne til at blive kompetente borgere i et demokratisk samfund. De skal både forberedes til at finde vej i uddannelsessystemet efter skolen. Og til at finde vej i deres egne liv.

Med den politiske aftale, der i fredags blev indgået mellem partierne bag folkeskoleloven på Christiansborg bl.a. om at afskaffe de nuværende nationale test, er der sket et markant ryk fremad. Test er et helt nødvendigt redskab i bestræbelserne på at klarlægge elevernes udbytte af undervisningen. Det skal være en del af et evalueringssystem og en stærk evalueringskultur.

Men testning skal have et pædagogisk formål, som afdækker elevernes faglige kunnen og fremskridt, og som giver lærerne et helt nødvendigt billede af, hvad der virker godt og mindre godt i undervisningen. De nationale test har ikke bidraget til nogen af delene. De nye test skal bidrage til begge dele!

Udgangspunktet har været det samarbejde, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har etableret under overskriften ”Sammen om skolen”, hvor alle væsentlige skolepolitiske tiltag drøftes med skolens parter forud for de politiske beslutninger. Aftalen om et nyt evalueringssystem inkl. test er et billede på, hvordan vi i fremtiden i samarbejde skaber forandring af folkeskolen. Derfor er der grund til optimisme og det ville være helt oplagt at overføre til kommunerne. Mit forslag er, at man lokalt etablerer et forpligtende samarbejde - en kommunal udgave af ”Sammen om skolen”.

I 2020 indgik Danmarks Lærerforening og KL en ny arbejdstidsaftale for lærerne, der bygger på et tæt samarbejde mellem parterne i kommunen og på skolerne om at skabe gennemsigtighed og synlige prioriteringer – sammenhæng mellem opgaver og resurser.

Aftalen giver ikke i sig selv flere midler til skolen, men den betyder en større gennemsigtighed og tydeligere prioriteringer på skolen i forhold til de resurser, der faktisk er til rådighed. Den betyder et tættere samarbejde mellem lærerne og lederne og mellem kommune og den lokale lærerkreds. Man tager kort sagt et fælles ansvar for at skabe den bedst mulige skole. En kommunal udgave af ”Sammen om skolen” vil ligge i direkte forlængelse heraf.

Hvis jeg var kommunal politiker, ville jeg interessere mig for manglen på overskud i skolen. Lærerne mangler prioriteringer, de mangler tid, og det hele bliver for presset. Skolen er overophedet. Man får for ofte ikke tingene gjort ordentligt, og det rammer især de elever, der har særlige udfordringer. Vi har brug for at skabe overskud, luft og energi hos lærerne. Det kunne risikere at smitte af på børnene!

Det er vigtigt at flytte blikket fra Christiansborg til dér, hvor folkeskolen reelt skabes: I mødet mellem elever og lærere i undervisningen. Med to uger til kommunalvalget har folkeskolen haft en central plads i valgkampen i mange kommuner.

Som nævnt er der et generelt misforhold mellem de visioner, Folketinget har formuleret gennem folkeskoleloven, og de rammer og muligheder for at indfri visionerne, der er til stede i kommunerne. Dette dækker over markante forskelle kommunerne imellem. At drive folkeskole i Gentofte og Gjellerup er simpelthen to forskellige opgaver.

Folkeskolen har mange andre udfordringer end nationale test. Inklusionsopgaven i folkeskolen er enorm. Der er en gruppe elever, som ikke får nok ud af at gå i skole. Årsagerne er mange – det samme er behovet for indsatser. Det er den mest presserende opgave folkeskolen står med, og det kræver en fælles indsats fra politikere centralt og lokalt, fra skoleledere, lærere og forældre.

For mine kolleger med deres daglige gang i folkeskolen, mangler der rammer og muligheder for at inkludere elever med særlige behov – så også de får den undervisning, de har krav på. Det skal drøftes, og der skal findes gode tiltag og løsninger i fællesskab i ”Sammen om skolen”.

Regeringens udspil ”Danmark kan mere 1” lægger op til to en halv mia. kroner ekstra til uddannelsesområdet, og der er grund til at tro på, at folkeskolen vil få en del af midlerne. Det er imidlertid en vanskelig øvelse, når man fra Christiansborg øremærker ekstra ressourcer til særlige indsatser i kommuner - f.eks. folkeskolen - at sikre, at det rent faktisk er her, midlerne vil blive anvendt.

Vi så det med den såkaldte ”lærermilliard” til flere lærere. Trods gode intentioner og fælles bestræbelser, så er det vanskeligt at sikre, at en væsentlig del af midlerne ikke forsvinder til omprioriteringer lokalt for at lukke huller andre steder. Og hvem vil bestride, at f.eks. ældreområdet også har behov for flere ressourcer?

Men det handler ikke kun om penge. Det handler i høj grad også om, hvordan vi bruger pengene. Vi er på vej væk fra de seneste års skolepolitiske tiltag og skolereformer, der reelt har været gennemført som centralt besluttede omvæltninger. Meningsfuldhed og ejerskab hos de lokale parter, som skulle sikre, at reformerne rent faktisk førte til en bedre undervisning i folkeskolens dagligdag, har manglet. En ny samarbejdskultur åbner nu mulighed for, at man i kommunerne og på skolerne i samarbejde kan finde holdbare løsninger, der giver mening lokalt.

Det løser ikke skolens problemer fra det ene år til det næste, men det er starten på en kulturændring, hvor vi udvikler skolen i fællesskab. Grundlaget for, hvordan Danmarks vigtigste samfundsinstitution skal udvikle sig, må være en klart formuleret sammenhæng mellem de mål og visioner, politikerne beslutter for skolen, de ressourcer kommunerne afsætter til skolen, og de rammer lærerne får til at føre visionerne ud i livet. Derfor er det også vigtigt, at vi får gang i et forpligtende samarbejde i alle kommuner, så folkeskolen bliver et fælles ansvar alle steder.

De lange skoledage med den såkaldte ”understøttende undervisning” er et godt eksempel. Efter Coronaperioden sidste skoleår besluttede partierne bag folkeskoleloven at give mulighed for, at skolerne dette skoleår dropper elevplaner og kvalitetsrapporter – og de øgede mulighederne for at omsætte de lange skoledage til to-lærer ordninger eller holddeling. En ny rundspørge blandt Danmarks Lærerforenings lokale kredse viser, at hele 84 procent af kommunerne har valgt at gøre brug af denne sidste mulighed. Simpelthen fordi det giver større frirum til at levere skolens kerneopgave: bedre undervisning til eleverne.

Aftalen om at ændre de nationale test – og i øvrigt permanent afskaffe elevplaner og kvalitetsrapporter - er som sagt et markant fremskridt, som er opnået på baggrund af et nyt samarbejde mellem politikerne på Christiansborg og folkeskolens parter. Det er en ny måde at lave skolepolitik på. Hvis vi fremover kan tage fat på folkeskolens udfordringer på baggrund af den type samarbejde – både centralt og ikke mindst i kommunerne - er det virkelig godt nyt for folkeskolens fremtid.

Læs indlægget på Jyllands-Postens hjemmeside (udgivet 2. november 2021)

Emner

Målgruppe