Nyheder

Debat: Investeringer i folkeskolen skal føre til, at Danmark kan mere

Regeringen præsenterede reformudspillet ’Danmark kan mere I’, hvori der indgår en investering på 2,5 milliarder kroner årligt til kvalitet i uddannelse. I Altinget skriver formand Gordon Ørskov Madsen, hvad han mener, 2,5 milliarder kroner skal investeres i.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

I september præsenterede regeringen reformudspillet ’Danmark kan mere I’, hvori der indgår en investering på 2,5 milliarder kroner årligt til kvalitet i uddannelse. Der er behov for investeringer mange steder i uddannelsessystemet efter tidligere regeringers nedskæringer gennem de såkaldte omprioriteringsbidrag. Indlæggene i denne debat peger på relevante steder at tage fat, og jeg er enig med de fleste. Jeg vil dog som flere andre pege i retning af folkeskolen, fordi folkeskolen har en vigtig rolle som afsæt for videre uddannelse og deltagelse i samfundslivet.

Det er en del af folkeskolens formål, at eleverne skal have lyst til videre uddannelse og lyst til at lære mere. Skolen og lærerne har en vigtig opgave i at danne eleverne til at finde deres vej i livet. Herunder at præsentere eleverne for forskellige retninger og uddannelsesmuligheder. Ved at investere direkte både i folkeskolen og i læreruddannelsen, tager vi hånd om den kæmpestore samfundsopgave, det er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Men vi skal samtidig sørge for, at investeringen også kommer dem, der af den ene eller anden grund ikke vælger en erhvervsuddannelse til gode.

Der er behov for at udfordre alle elever bredere fagligt i alle fag. Det bør ske ved at styrke de praktiske fag i skolen og ved at styrke koblingen mellem teoretiske og praktiske elementer i alle fag. Undervisningen skal være mere varieret og indeholde flere praksiselementer. Den almene dannelse, som folkeskolens og fagenes formål sigter mod, er jo ikke udelukkende boglig, men rummer i lige så høj grad kropslige, musiske, kreative og håndværksmæssige elementer. Det kan for eksempel fremmes ved at lade eleverne arbejde mere eksperimenterende og undersøgende med det faglige stof, eller ved at elevprodukter får autentiske modtagere i eller udenfor skolen.  

Og der skal investeres i læreruddannelsen for at skabe større studieintensitet og mere kvalitet i praktikken. Læreruddannelsen er blandt de billigste professionsuddannelser. Samtidig har der i flere år været en nedgang i ansøgertallet til læreruddannelsen. Den udvikling skal vi have vendt. Det gør vi blandt andet ved at sikre flere undervisningstimer til de lærerstuderende. Der er også behov for langt bedre praktikforløb i læreruddannelsen. Alene det at sørge for, at der er en uddannet praktikvejleder til stede på skolen, vil være et stort skridt fremad. De lærerstuderende skal opleve en solid kobling mellem undervisningen på læreruddannelsen, praktikforløbene i folkeskolerne og folkeskolens hele praksis. Dygtige lærere giver bedre undervisning til gavn for eleverne og samfundet.

I folkeskolen har vi et stort ansvar for at ”Danmark skal kunne mere”. Det kræver, at der bliver investeret, så der kommer et fagligt løft af folkeskolen og læreruddannelsen. Sammen med de andre parter omkring folkeskolen er vi klar til at tage et medansvar for, hvordan det skal gøres.

Indlægget er bragt i Altinget 16/11-2021.

Målgruppe