Nyheder

Debat: Skolen skal både være boglig og praktisk

Manglen på faglærte bliver et stort problem for Danmark i fremtiden, hvis ikke vi laver langtidsholdbare løsninger, der sikrer kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.

Af Claus Jensen, formand i Dansk Metal og Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening

Manglen på faglærte bliver et stort problem for Danmark i fremtiden, hvis ikke vi laver langtidsholdbare løsninger, der sikrer kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Et af de første og vigtigste skridt, vi kan tage, er at sikre, at folkeskolens elever får så motiverende, alsidig og inspirerende undervisning som muligt. En undervisning, der er mere praksisnær og anvendelsesorienteret. Derudover skal vi sikre en stærkere tilknytning til erhvervsvirksomheder og bedre erhvervspraktik. Vi er nemlig enige med statsministeren, når hun siger, at ”folkeskolen er blevet for akademiseret”.

At folkeskolen er blevet mere boglig kan være en medvirkende årsag til den vigende tilgang til erhvervsuddannelserne, vi har oplevet de senere år. Det skal vi ændre, for det er afgørende vigtigt, at vores børn får praktiske erfaringer og mulighed for at lege og eksperimentere, som en naturlig del af det at lære. Elevernes skolegang skal ikke være endimensionel, for praksisnær undervisning er også en vej til at styrke den enkelte elevs samlede faglige niveau. Både for dem som har let ved skolen, og dem som ikke har.

Lærerne skal have gode muligheder for at tilrettelægge den gode og motiverende undervisning, og der skal være efteruddannelsesmuligheder, der kan klæde lærerne på til at møde de krav, som en øget praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning stiller. Den praktiske og eksperimenterende undervisning er blevet trængt i baggrunden af et stærkt fokus på PISA-resultater og de almene boglige fag kombineret med flere test og prøver. Hvis vi vil have mere praksisfaglighed ind i undervisningen, så bliver vi nødt til at give lærerne bedre rammer til at tænke den dimension ind i undervisningen.

Vi bliver imidlertid også nødt til at stille bedre fysiske rammer til rådighed. Intentionerne kan være nok så gode, men hvis man ikke har adgang til værktøj, materialer og værksteder, så får den praktiske dimension aldrig luft under vingerne. Der kan være flere veje til at nå det mål. Mange faglokaler er blevet nedlagt på skolerne gennem de senere år. Det må der gøres noget ved. Vi kan også prøve at styrke mulighederne for samarbejde med erhvervsskoler, der har etablerede værksteder. Folkeskolerne og erhvervsskolerne kan lære noget af hinanden, hvis mulighederne for samarbejde forbedres. Det kan vi gøre ved at styrke mulighederne for projektsamarbejde mellem erhvervsliv og folke- og erhvervsskoler.

Det mest oplagte og enkle sted at sætte ind er imidlertid ved at styrke erhvervspraktikken i folkeskolen og give eleverne deres egne oplevelser med, hvad det vil sige at gå på arbejde. Både på kontoret, i forretningen og på fabrikken. Her skal vi sørge for, at det ikke kun er elever fra ressourcestærke hjem, der kommer i praktik. Alle elever skal have lige muligheder, og derfor skal ansvaret for erhvervspraktikken placeres på skolerne, hvor de kender eleverne. Det skal støttes af en stærk organisering i hver kommune, så skolernes tilknytning til erhvervsvirksomheder og erhvervspraktikken styrkes. Erhvervspraktikken giver nemlig eleverne viden og erfaringer om job og uddannelse, samt hvad en konkret arbejdsdag egentlig indeholder. Flere kan få øjnene op for erhvervsuddannelsernes muligheder, samtidig med at de rustes til at træffe deres eget personlige uddannelsesvalg. Derfor skal vi sammen gøre en indsats for at få mere praksisfaglighed i folkeskolen. Skolen skal både være boglig og praktisk.

Læs Gordon Ørskov Madsen og Claus Jensens debatindlæg på Jyllands-Posten.