Gratis undervisnings-materiale om bæredygtighed til dig, der underviser i madkundskab

Efter at have udleveret ca. 155.000 eksemplarer af bøgerne "Verdensmål & Madkundskab" til lærere landet over i foråret 2020, fortsætter vi succesen i samarbejde med Spar Nord Fonden og Foreningen for Madkundskab.
Vi har sendt flere bøger i trykken og er klar til at sende dem ud til skolerne i august 2022.
Bøgerne er udviklet i samarbejde med skolelærer Helle Brønnum Carlsen og sætter FN's verdensmål nr. 12 'Ansvarligt forbrug og produktion' på skoleskemaet.
Materialet er gratis og giver konkrete bud på, hvordan man kan forbruge varer og ressourcer, så man reducerer menneskets aftryk på naturen, tænker på den jord, som vi bor på – og samtidig skaber god mad.
Materialet består af:
- Teoribog ’Teori om Bæredygtighed’ (Bind 1)
- Opskriftsbog ’Bæredygtighed i Praksis’ (Bind 2)
- Lærervejledning med lektionsplaner og henvisning til Fælles Mål
- Power Point Præsentation
Tildelingen foregår efter ’først til mølle’-princippet.
- Publiceringsdato: 4. august 2022
- Ændringsdato: 8. august 2022