Nyheder

Debat: Skær ikke i nyuddannedes dagpenge

Sammen med en række formænd for fagforeningerne er vi med i dette opråb om, at der ikke skæres i nyuddannedes dagpenge.

I disse dage og uger forhandler regeringen med Folketingets partier om dagpengene. Regeringen har foreslået, at dagpengesatsen for bestemte grupper hæves ved de første tre måneders ledighed. Det tager vi positivt imod efter mange års fald i dagpenges dækningsgrad.

Men samtidig lægger regeringen op til en voldsom forringelse af de nyuddannedes dagpenge, hvor dagpengesatsen sættes ned til kun 9.500 kroner før skat, og perioden halveres til kun et år. Kort sagt er der lagt op til, at de unge skal betale. Vi mener, at det er uacceptabelt.

Derfor kommer vi med en fælles appel om ikke at skære så voldsomt i de unges dagpenge. Vi håber, at appellen når ind til regeringens og Folketingets forhandlingskontorer, inden det sidste punktum bliver sat i en dagpengereform. Konkret håber vi på, at de nyuddannedes dagpengesats ikke sættes så markant ned, før der er gået et halvt år, og vi mener, at dagpengeperioden på to år skal fastholdes.

Det nuværende forslag vækker i høj grad bekymring hos os. Ikke alene kan det få store konsekvenser for den enkelte, der kan få svært ved at betale regningerne, mens de søger job. Som nyuddannet mister man ikke bare sin SU, men det er også slut med studiejob og eventuelle SU-lån.

De nyuddannede mister også en række studierabatter og skal ofte finde en ny bolig, da boligtilbud som kollegier er forbeholdt dem, der er under uddannelse.

Vores bekymring går også videre end for den enkelte nyuddannede, for en lavere dimittendsats kan være en regulær bombe under dagpengesystemet.

En markant lavere sats vil ødelægge fødekæden ind i et solidarisk dagpengesystem, hvis dimittendsatsen ikke længere giver en reel sikkerhed.

Vi betragter dagpengesystemet som en grundsten i vores særlige danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgivere har fleksibilitet til at hyre og fyre, fordi det afbalanceres af forsikringen i a-kassen, der sikrer medlemmernes indkomst, hvis de rammes af ledighed. Et trygt og velfungerende a-kasse-system har en afgørende betydning for et fleksibelt arbejdsmarked, for samfundet og individet. Helt grundlæggende bidrager dagpengesystemet positivt til den danske flexicuritymodel ved at skabe de bedste forudsætninger for mobilitet på arbejdsmarkedet. Om det så handler om et klassisk jobskifte, afprøvning af nye karriereveje eller opstart af egen virksomhed.

Det er elementer, vi underminerer, hvis vi risikerer, at færre tilslutter sig dagpengesystemet, fordi de allerede som unge vurderer, at det ganske enkelt ikke kan betale sig.

Virksmohederne skriger på arbejdskraft, og regeringen vil gerne afbøde arbejdskraftmanglen ved at få de nyuddannede hurtigere i job.

Problemet er blot, at man ved at skære i dimittendsatsen ikke skaber en hurtigere overgang fra studie til job. Dimittendsatsen er tidligere blevet beskåret, da den blev sat ned i forbindelse med dagpengereformen i 2017. Det fik ikke flere dimittender i job.

Lad os vende blikket mod løsningerne. Der ligger allerede flere gode ideer i Beskæftigelsesministeriet og Uddannelsesministeriets dimittendpartnerskab, der med rette kan se dagens lys. Der er blandt andet et forslag om, hvordan arbejdsgivere kan finde det attraktivt at ansætte nyuddannede og få dem i gang med deres arbejdsliv efter uddannelsen.

Vi ved, at de nyuddannede ofte søger bredt - også uden for deres kernekompetencer - så vi vil appellere til virksomhederne om at være mere åbne for den store gruppe af nyuddannede, når de leder efter arbejdskraft.

Alle, ikke mindst de nyuddannede, har stor interesse i at komme hurtigt i arbejde. Men det sker ikke ved at skære i dimittendsatsen for nyuddannede. Og vi skal passe på vores dagpengesystem.

Vi appellerer til, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og co. tager vores bekymring med til forhandlingsbordet, så dagpengesystemet også fremover vil give de nyuddannede den nødvendige sikkerhed til gavn for den enkelte, men også sikrer dagpengesystemet og i sidste ende hele samfundet.

Indlægget er bragt i Politiken 20. januar 2022 og afsendt af følgende:

Camilla Gregersen, formand for DM, Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, Anja C. Jensen, forbundsformand for HK, Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA, Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet, Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere, Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, Brian Errebo-Jensen, konstitueret formand for Danske Fysioterapeuter, Ghita Parry, formand for Kost-og Ernæringsforbundet, og Gertrud Knudsen, formand for JA.

Emner

Målgruppe