Nyheder

Se webinar om lokal dialog og samarbejde i folkeskolen

KL, DLF, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) inviterede til webinar om lokal dialog om skoleudvikling. Se webinaret med oplæg af bl.a. forskerne Line Arnmark og Klaus Majgaard. Hør også om konkrete erfaringer fra Albertslund og Nyborg.

Hvorfor er lokal dialog og samarbejde afgørende for at skabe rammer for en god folkeskole? Det var emnet for et webinar med emnet "lokal dialog om skoleudvikling", der blev holdt d. 13. juni 2022.

Se optagelse fra webinaret om lokal dialog om skoleudvikling

Webinaret indeholder: 

  • Seks virksomme mekanismer til lokal dialog om skoleudvikling v/ Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring og Line Arnmark, selvstændig konsulent indenfor ledelse og organisationsudvikling.

  • Oplæg om erfaringerne med dialog om skoleudvikling i Nyborg Kommune v/ Lars Kofoed, skole- og kulturchef, Nyborg Kommune og Peter Lund Andersen, formand for Nyborg Lærerkreds

  • Oplæg om erfaringerne med dialog om skoleudvikling i Albertslund Kommune v/ Birgit Lise Andersen, skolechef, Albertslund Kommune og Søren Hald, skoleleder, Herstedlundskole, Albertslund Kommune

  • Spørgsmål til oplægsholderne.

Baggrund

Bag webinaret står Danmarks Lærerforening, KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen (BKF).

Webinaret er en del af et samarbejde mellem parterne, som skal inspirere lokale aktører til at styrke den lokale skoleudvikling gennem dialog og samarbejde. Deltagerne kan få inspiration til, hvordan parterne kan samarbejde om skoleudvikling i kommunen og på skolerne.

Læs mere om samarbejdet om dialog om skoleudvikling og find inspirationsmateriale på KL's hjemmeside

Emner

Målgruppe