Nyheder

Invitation til høring om flere uddannede lærere i folkeskolen

DLF, Skolelederforeningen og KL inviterer i samarbejde med folketingsmedlem Astrid Krag (S) til høring om rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen d. 26. maj 2023 på Christiansborg.

Høringen vil kaste lys på, hvordan vi i de kommende år kan rekruttere tilstrækkeligt med læreruddannede til folkeskolen og hvordan vi får folkeskolens lærere til at blive i jobbet. Hvad kan man gøre lokalt og nationalt?

Det vil forskere, politikere, lærere, skoleledere og repræsentanter fra kommunerne komme med bud på. Høringen finder sted på Christiansborg d. 26. maj 2023 kl. 10-13.

Tilmeld dig ved at skrive dit navn, titel og mailadresse til tilmeld-up@dlf.org senest d. 22. maj.


Program

10.00 – 10.15 Ankomst og kaffe

10.15 – 10.30 Velkommen ved Astrid Krag, folketingsmedlem (S)

10.30 – 11.50 Fire ekspertoplæg:

  • Helle Plauborg, lektor på DPU og leder af forskningsprogrammet Teachers and Teaching
  • Maike Raahauge, skoleleder på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg
  • Marianne Boye, lærer gennem 25 år, Sanderumskolen i Odense
  • Julie Hoyer, udviklingskonsulent i Frederikssund kommune

11.50 – 12.10 Pause og sandwich

12.10 – 12.25 Deltagerinddragelse ved moderator for høringen Maria Becher Trier, journalist ved Fagbladet Folkeskolen

12.25 – 12.55 Debat med et panel bestående af:

  • Astrid Krag (S)
  • Charlotte Broman Mølbæk (SF)
  • Rasmus Edelberg, formand for Skole og forældre
  • Thomas Gyldal Petersen (S), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL
  • Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening
  • Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
  • Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds

12.55 – 13.00 Afrunding ved Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening