Pressemeddelelser / Nyheder

Den understøttende undervisning skal ikke tilbage igen

En ny undersøgelse viser, at 84 procent af alle kommuner gør brug af muligheden for at konvertere den understøttende undervisning (UUV).

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der har undersøgt, i hvor høj grad kommunerne gør brug af de frihedsgrader, et politisk flertal før sommer gav dem mulighed for.

Blandt de 84 procent af kommunerne, der har valgt at konvertere den understøttende undervisning, har næsten alle – 94 procent – valgt at konvertere det til tolærerordninger. Det vil sige timer, hvor der er flere lærere om at undervise en klasse. Det glæder formand i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

”Jeg er glad for, at kommunerne har lyttet og konverteret den understøttende undervisning til blandt andet tolærerordninger. Det har vores medlemmer efterspurgt i mange år. Der er ingen tvivl om, at det giver bedre og mere motiverende undervisning for eleverne, når to lærere får mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen sammen. Det giver også gladere og mere motiverede lærere, der får mulighed for at lykkes med den vigtige opgave. Det vinder alle på,” siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand i Danmarks Lærerforening.

Udover tolærerordningen har 51 procent valgt at veksle UUV-timerne til holddeling, så klasserne bliver delt i mindre hold. At den understøttende undervisning ikke kun konverteres til tolærerordninger er ifølge lærerformanden et tegn på, at det nu i højere grad er muligt at indrette den bedste undervisning efter de lokale forhold.

”Når vi deler klassen op i mindre hold, giver det lærerne mulighed for at prioritere ekstra tid til den enkelte elev. Vi ved fra både praksiserfaring og forskning, at tid til den enkelte elev er en betydelig faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Derfor er det helt nødvendigt, at man også fremadrettet har muligheden for at prioritere ressourcerne på den enkelte skole,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Muligheden for at tilrettelægge undervisningen efter de lokale forhold blev givet i kølvandet på den anden store corona-nedlukning af skolerne sidste skoleår. Ordningen gælder i udgangspunktet kun for indeværende skoleår, men i Danmarks Lærerforening arbejder man på at gøre frihedsgraderne permanente.

”Politikerne lyttede til lærerne, da de før sommer gav skolerne øgede frihedsgrader. Den lydhørhed bør fortsætte. Derfor bør mulighederne i aftalen gøres til permanente ændringer af folkeskoleloven, som undervisningsministeren har varslet. Den understøttende undervisning skal ikke tilbage igen, for vi får simpelthen bedre undervisning gennem de nuværende muligheder”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Danmarks Lærerforenings undersøgelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Danmarks Lærerforenings kredse. Der er kommet svar ind for i alt 76 af landets 98 kommuner. Undersøgelsen afdækker, om de muligheder og frihedsgrader, der blev aftalt i forbindelse med ’Aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelse’, er blevet anvendt i kommuner og skoler.

Læs analysen ”Undersøgelse af kommunernes anvendelse af frihedsgraderne i den politiske aftale fra juni 2021”


Yderligere info og kommentarer:

Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening, telefon 20483297

Anders Michael Kristensen, pressekonsulent i Danmarks Lærerforening, telefon 31495423