En individuel plan for elever med særlige behov

Det er afgørende for en vellykket inklusion af en elev med særlige behov, at der ligger en handleplan for eleven. Det skaber også tryghed hos den inkluderede elev, de øvrige elever samt klassens forældre.


Her på siden kan du læse om: 

 

En vellykket inklusion kræver handleplan

Med inklusionsloven i 2012 blev mange flere elever med behov for specialundervisning inkluderet i folkeskolens almindelige klasser. Formålet var at løfte det faglige niveau for alle elever, både dem med og uden særlige behov. 

Flere undersøgelser har dog vist, at ikke alle elever får et undervisningstilbud, der såvel fagligt som socialt tilgodeser deres behov. Mange steder mangler der ressourcer til at tildele støtte til de elever, som har brug for det. Dertil kommer, at der ofte hersker en utryghed omkring inklusionen, både hos de inkluderede elever og deres forældre og hos den øvrige elev- og forældregruppe.

Der er således behov for et kvalitetsmæssigt løft af indsatsen i mange kommuner. Et konkret tiltag, som er helt afgørende for en vellykket inklusion af elever med særlige behov, er, at der udarbejdes en handleplan for eleven, som indeholder en tidsplan, en plan for involveringen af forældrene, en opgavefordeling blandt de tilknyttede fagpersoner og en plan for evaluering af indsatsen. Udover at gavne inklusionen skaber det tryghed hos både den inkluderede elev og de øvrige elever samt klassens forældre.

 

Hvad siger loven?

Folkeskoleloven giver elever og forældre en række rettigheder med henblik på at sikre, at alle elever kan deltage i skolens fællesskab. Det drejer sig bl.a. om følgende:

  • Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt (§3 stk. 2).
  • Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til §5 stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen (§3a).
  • Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og socialt og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber (§18 stk. 2). 

 

Fakta på området

Ifølge Undervisningsministeriets Inklusionseftersyn (2016) oplever skolens ledere og medarbejdere mange steder, at der mangler ressourcer til arbejdet med et inkluderende læringsmiljø, samt at den støtte, der bliver givet, ikke imødekommer elevernes behov.

Ifølge den afsluttende rapport fra Inklusionspanelet (SFI 2016) giver elever med særlige behov udtryk for, at de mangler individuel støtte, samt at der ikke er sammenhæng mellem, hvem der får støtte, og hvem der har behov for støtte.

En rapport fra Camilla B. Dyssegaard og Niels Egelund om 19 skolers erfaringer med inklusion 2013-2015 viser, at næsten halvdelen af skolerne ikke har tilstrækkelige ressourcer til inklusionsfremmende initiativer, hvor man tildeler ressourcer til grupper af elever/klasser med et forebyggende formål. Timerne går til brandslukning, mandsopdækning, vikardækning, og der er skoler, der af lokalemæssige grunde må bruge mange ressourcer på deletimer i særlige fag. 

 

Til top

Tilbage til temaoversigten