11 mio. kr. til DLF-medlemmer i knibe

12. december 2025

Millionbeløbet blev sidste år forhandlet hjem til medlemmerne i forlængede opsigelsesvarsler og godtgørelser, ligesom det lykkedes DLF at ændre sanktionen i hovedparten af bortvisningssager.

Det betaler sig at være medlem af Danmarks Lærerforening – fx hvis du kommer i knibe i din ansættelse.

 

DLF forhandlede nemlig sidste år 11 mio. kr. hjem til afskedigede medlemmer i forlængede opsigelsesvarsler og godtgørelser.

 

Desuden lykkedes det DLF at ændre sanktionen i 76 procent af de sager, hvor et medlem blev påtænkt bortvist.

 

"Det er en absolut kerneopgave, at vi er der for vores medlemmer, når de står i vanskelige situationer i arbejdslivet. Jeg er derfor godt tilfreds med vores resultater i de sager, hvor der ulykkeligvis var brug for vores hjælp til forhandling," siger formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen.

Kontakt din lokale kreds, hvis du fx er blevet bortvist, står over for en fyring eller er bekymret for, om et sygdomsforløb kan ende i en afskedssag.

 

Læs mere om dine rettigheder i kritiske arbejdssituationer, og se hvordan Danmarks Lærerforening kan hjælpe dig.