Nyheder

OK18: Medlemsbrev fra Anders Bondo Christensen

DLF-formand Anders Bondo Christensen har i dag udsendt følgende medlemsbrev til alle foreningens medlemmer

Kære medlem

Her den 28. april sidder jeg fortsat i Forligsinstitutionen. Vi kæmper med at komme i mål med en aftale for de ansatte på statens område. I går ved middagstid lykkedes det os efter næsten 5 måneders forhandlinger, heraf de to sidste i Forligsen, at lande en aftale for ALLE ansatte kommunerne. Og her klokken 2 i nat lykkedes det os så med udgangspunkt i den kommunale aftale at lande en aftale for alle ansatte i regionerne. Lige nu lørdag formiddag efter flere døgns uafbrudte forhandlinger håber jeg meget, at vi også når en aftale for de statsligt ansatte, inden den endelige frist udløber om 3 dage.

Reaktionerne på aftalen i forhold til vores krav om en ny arbejdstidsaftale har i det seneste døgn været kraftige. Det kan jeg godt forstå.

Det lykkedes os ikke at få erstattet lov 409. I stedet har vi aftalt en periodeforhandling og et samarbejde om en ”Ny Start”. Det har skabt en stor skuffelse hos mange. Det har jeg som sagt stor forståelse for. Mange giver udtryk for, at jeg og Danmarks Lærerforening har svigtet.

Danmarks Lærerforenings store styrke er medlemmers aktive opbakning. Den har vi i høj grad også brug for nu og i fremtiden Jeg håber derfor, at du vil give dig tid til at læse dette medlemsbrev. I den kommende uge vil jeg traditionen tro efter indgåelse af en overenskomst deltage i regionale TR-møder, hvor din tillidsrepræsentant får en grundig orientering.

Jeg har i alt, hvad jeg har gjort gennem de 5 måneders forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale, haft ét mål: Hvordan kan jeg bedst hjælpe til at forbedre dine arbejdsvilkår. Det har ikke være et mål i sig selv at undgå en konflikt. Havde vi i hovedstyrelsen troet på, at en konflikt var svaret på bedre arbejdsvilkår, ville vi helt sikkert have stillet os i spidsen for den. Jeg har derfor heller ikke indgået en aftale med KL blot for at undgå en konflikt, men fordi jeg helt ærligt tror på, at aftalen er et langt bedre svar end en konflikt. Det vil jeg gerne uddybe i det følgende.

Jeg har lovet, at jeg ALDRIG kommer til at skrive under på lov 409. Det løfte agter jeg at holde. På trods af at vi har kæmpet som gale, måtte vi her ganske få dage før den absolutte deadline konstatere, at den aftale, som det var muligt at indgå, blot ville have været lov 409 med lidt ubetydeligt glasur i hjørnerne. De arbejdsvilkår kunne jeg ikke drømme om at legitimere med min underskrift.

Jeg mener, at det er min pligt sammen med hovedstyrelsen konstant at vurdere, hvordan vi bedst arbejder for at forbedre rammerne for dit arbejde. Jeg har aldrig lænet mig tilbage og accepteret tingens tilstand men er vedvarende optaget af, om der kan findes andre og bedre veje.

Vores klare vurdering er, at en stor konflikt på det offentlige arbejdsmarked ville have affødt et forholdsvis hurtigt lovindgreb. Et lovindgreb i så omfattende en konflikt ville formentlig medføre en justering af lønnen (med 8,1%) og derudover en forlængelse af stort set alle andre regler. Vi ville altså stå tilbage med, at Folketinget endnu en gang bekræfter lov 409 (i bedste fald med nogle ubetydelige forbedringer). Loven vil dermed helt sikkert regulere vores arbejdsvilkår i yderligere 3 år, og vi vil stå i en forhandlingsposition der er uændret/svækket i forhold til den nuværende.

Alternativet til det hurtige lovindgreb vil jo indlysende være en længere konflikt. Vi har været utroligt glade for opbakningen fra de øvrige organisationer, men det er hævet over enhver tvivl, at hvis alle andre offentlige ansatte er i konflikt på grund af vores arbejdstidsregler, vil presset på os hurtigt blive enormt - et pres, som jeg allerede har oplevet her i forligsinstitutionen. Risikoen vil derfor være overhængende for, at vi bliver presset til at acceptere dårlige vilkår, som vi i fremtiden vil være bundet af.

Vi har måttet konstatere, at forhandlingsmulighederne var udtømte, og vores analyse er altså, at ingen af de to konfliktscenarier vil forbedre dine arbejdsvilkår i den kommende OK-periode eller styrke vores forhandlingsposition frem mod OK21. Når vi har tænkt i alternative løsninger, er det derfor hverken, fordi vi har opgivet, fordi vi svigter, eller fordi vi ikke har forstået, hvor alvorlig situationen er på mange arbejdspladser.

Med aftalen om periodeforhandling og samarbejdet om en “Ny Start” forsøger vi at åbne muligheden for, at vi ikke behøver at afvente den kommende OK-forhandling, og vi forsøger at skabe et bedre grundlag for forhandlingerne. Der skal forhandles i perioden og ikke først, når vi kommer til OK21. Og så forsøger vi, belært af de forhandlinger vi netop har været igennem, at styrke mulighederne for at kunne lande en aftale, der reelt forbedrer dine muligheder i dagligdagen.

Der er ikke tale om en uforpligtende “syltekrukke”. Det understreges helt tydeligt adskillige gange, at dette er forpligtende, og parterne kan ikke trænere det, da kommissionsformanden er udstyret med betydelige beføjelser. Af teksten fremgår det eksempelvis, at:

”Kommissionsformanden har beføjelser til at indkalde parterne til drøftelser og/eller forhandlinger, fremsætte forslag, der bl.a. skal danne baggrund for forhandlingerne, og afkræve parterne bidrag, der skal tjene til at finde løsninger.”

“Undersøgelseskommissionen har beføjelser til at stille forslag om nye regler samt ændringsforslag til de gældende regler og øvrige initiativer til fremme af god undervisning jf. del 2.”

“De centrale parter forpligter sig til at indgå aktivt i afdækningen og forhandlingsforløbet og derved bidrage til opfyldelse af formålet.”

Det, der er udgangspunktet for kommissionens arbejde, er dine muligheder for at kunne lykkes med opgaven. Der står eksempelvis:

“Kommissionsformanden skal på baggrund af nedenstående afdækninger fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger med det formål at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.”

Arbejdet skal munde ud i “undersøgelseskommissionens afrapportering, som danner baggrund for de centrale parters aftaleindgåelse senest ved overenskomstforhandlingerne i 2021.”

“Kommissionsformanden skal desuden fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger, der indgår i de efterfølgende arbejdstidsforhandlinger mellem de centrale parter med henblik på at indgå en arbejdstidsaftale senest ved overenskomstforhandlingerne i 2021.”

Jeg vil opfordre dig til at læse hele teksten, som du kan finde her.

Jeg har sammen med hovedstyrelsen den opgave at gøre alt, hvad vi kan, for at du har gode arbejdsforhold. Den opgave har jeg bedre forudsætninger for at lykkes med med den indgåede aftale, sammenlignet med de muligheder, vi havde stået tilbage med efter en konflikt. Det var derfor, jeg indgik aftalen.
Jeg ville allerhelst have indgået en god aftale her og nu, men måtte konstatere, at efter fem måneders forhandlinger og med få dage til deadline, var den mulighed forpasset.

Nogle medlemmer har udtrykt frustration over, at jeg udviste glæde, da jeg sammen med Ziegler fortalte, at vi havde lavet en ny aftale, når jeg end ikke havde fået en arbejdstidsaftale i hus. Det skal ses i lyset af, at jeg efter fem måneder med overenskomstforhandlinger og to måneder i Forligsinstitutionen ofte med forhandlinger i døgndrift kunne konstatere, at vi var i mål med en aftale. En aftale der havde det potentiale, at ALLE kan komme i mål, så vi på den måde har vist, at vores helt enestående sammenhold havde gjort en afgørende forskel.

Som sagt er Danmarks Lærerforenings helt store styrke medlemmernes opbakning. Jeg håber, at jeg blandt andet med dette brev kan være med til at genoprette tilliden til Danmarks Lærerforening hos alle jer, der helt naturligt umiddelbart blev skuffet ved udmeldingen om, at OK18 ikke indeholder en ny aftale. Det er vigtigt, fordi medlemmerne er Danmarks Lærerforening, og jeg er helt afhængig af jeres opbakning.

Med venlig hilsen
Anders