Nyheder

Bondo: Kritik af ledelse bør ikke føre til sanktioner

Lærernes stemme i debatten er med til at sikre, at folkeskolen udvikler sig. Derfor skal lærere ikke opleve at blive bedt om eller presset til at tie, skriver Anders Bondo Christensen i et debatindlæg.

Tirsdag 30.10 behandler Østre Landsret en principiel og vigtig sag. Sagen handler om lærer Erik Schmidt, der i 2014 fik en tjenstlig advarsel af Odense Kommune for på et internt møde at reagere kritisk på sin ledelses implementering af de nye arbejdstidsregler.

Men sagen rækker ud over den enkelte lærer. Den handler om offentligt ansattes ret til at udtrykke deres holdninger. Og den handler om, at muligheden for at ytre sig kritisk også på den enkelte arbejdsplads er en grundsten, hvis vi skal sikre kvaliteten og udviklingen i den offentlige sektor.

Spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed er ekstremt vigtigt. Man skal som lærer, eller som sygeplejerske, pædagog eller politimand kunne stille kritiske spørgsmål og udfordre ledelsesbeslutninger på et internt møde, uden at man risikerer advarsler eller andre sanktioner. Også når situationen kalder på, at man udtaler sig engageret eller følelsesladet.

For det er netop den kritiske stillingtagen og det personlige engagement, der er med til at sikre, at folkeskolen og hele den offentlige sektor herhjemme har en høj kvalitet og kan udvikle sig i den rigtige retning. Uenighed er en styrke, og det er helt essentielt, at lærernes stemme bliver hørt og taget alvorligt i både den interne og den eksterne debat om skolens udvikling.

Dette har Justitsministeriet slået fast i deres vejledning om ytringsfrihed i den offentlige sektor. Alligevel hører vi gang på gang eksempler på, at offentligt ansatte bliver bedt om eller presset til at tie. At lærere får mundkurv på af ledelse eller forvaltning efter at have udtalt sig kritisk. Eller, som i sagen om Erik Schmidt, bliver udsat for reelle sanktioner. Det er en ekstremt bekymrende udvikling, og det er en af årsagerne til, at vi har valgt at tage Erik Schmidts sag til landsretten.

I november sidste år dømte Byretten i Odense, at Erik Schmidt begik en tjenesteforseelse, da han kritiserede sin ledelse. Men hvis der ikke skal mere end én enkelt ophedet diskussion til, at man som offentligt ansat risikerer at blive sanktioneret, kan det få en voldsomt selvregulerende effekt. Det er i ingens interesse. 

Det kan betyde, at man i stedet for at fortælle om de ting på arbejdspladsen, der ikke fungerer, holder det for sig selv. Til ulempe for både kollegaer, ledelse og elever. Det kan også betyde, at man holder op med at kæmpe for at ændre på de ting, man ikke er tilfreds med, hvilket igen efterlader os med en skole, der ikke udvikler sig.

Det er afgørende, at vi ikke ender i den situation. Og derfor er det så vigtigt at stå fast på, at man har ret til - ja måske endda pligt til på baggrund af sin lærerfaglighed at være kritisk, stille spørgsmål og udfordre sin ledelse og kollegaer. Det er en kvalitetssikring af den offentlige sektor, som vi ikke må være foruden.