Dimittendflugt fra folkeskolen skal føre til en national handleplan for lærergerningen

Fem år efter endt uddannelse er fire ud af 10 nyuddannede lærere at finde uden for folkeskolen. De er enten ansat på private grundskoler, uden for grundskoleområdet eller er uden for lønmodtagerjob. Det viser en ny AE-undersøgelse, som har fulgt de lærere, der blev færdiguddannet i 2015, i deres første fem år efter uddannelse. Det vækker bekymring hos formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

”Det er et stort problem, at fire ud af 10 af de nyuddannede lærere fra årgang 2015 har valgt et job uden for folkeskolen fem år efter, de er blevet uddannet. Det vidner desværre om, at overgangen fra studiet til lærerarbejdslivet ikke er god nok. Fravalget er ikke blot et økonomisk tab for samfundet. Det er også et tab for eleverne og ikke mindst et menneskeligt nederlag for den enkelte lærer, der har taget en uddannelse, og finder ud af, at uddannelsesvalget ikke matcher det arbejdsliv, man drømte om.”

At fire ude af 10 af de nyuddannede lærere, der blev færdiguddannet i 2015, er at finde uden for folkeskolen fem år efter endt uddannelse, er et problem, der ikke kan løses med en snuptagsløsning. Det får lærerformanden til at efterlyse en national handleplan for lærergerningen.

”En national handleplan skal sikre hele kæden fra drømmen om at blive lærer til virkeligheden, hvor man påtager sig den vigtige samfundsopgave, det er at være lærer. Den skal sørge for, at vi har en god og tidssvarende læreruddannelse, der både uddanner og klargør morgendagens lærere til den vigtige opgave med at levere god og motiverende undervisning. Den skal også sikre, at det er attraktivt at blive og være lærer. Allerede nu mangler vi lærere til folkeskolen, og vi ved prognoserne heller ikke er gode, så lad os få lagt en plan nu,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Han mener, at planen kan tage udgangspunkt i de anbefalinger, udviklingsgruppen rundt om læreruddannelsen har afleveret til uddannelses- og forskningsministeren og forligskredsen bag læreruddannelsen. Udviklingsgruppen består foruden Danmarks Lærerforening af Lærerstuderendes Landskreds, Danske Professionshøjskoler og KL.

Udviklingsgruppen anbefaler blandt andet, at de studerende undervejs i uddannelsen ikke bare får mere praktik, men også bedre praktik. Gruppen anbefaler samtidig, at der etableres uddannelsesskoler, hvor en del af lærerne både underviser på deres folkeskole og samtidig underviser på læreruddannelsen. På den måde vil den studerende sikres en stærk kobling mellem teori og praksis gennem hele studieforløbet.

”Vi skal sikre bedre overgange mellem studie og arbejdsliv, så en nyuddannet er parat til at varetage det vigtige job, det er at være lærer. Når jeg taler med nyuddannede, så slår de alle sammen på, at den første gang, man skal lave årsplaner, etablere forældresamarbejder og holde forældresamtaler er svær. Her må skolerne også tage hensyn, og det er derfor, vi skal have alle parter på banen, for der er også et stort behov for en systematisk lærerstartsordning ved modtagelse af nyuddannede lærere på skolerne,” siger Gordon Ørskov Madsen, og tilføjer:

”Det er derfor, vi kalder på en national handleplan, som tager fat på problemerne bredt set. Det kræver ressourcer her og nu, men det er en investering, der betaler sig tilbage på sigt.”

Læs analysen.

For yderligere

Kontakt Danmarks Lærerforenings pressetlf. 88 53 36 86 (modtager ikke sms)

Om analysen

AE-rådet har i samarbejde med DLF lavet en forløbsanalyse af en årgang af nyuddannede lærere i forhold til ansættelse og videreuddannelse.

Konkret har AE fulgt nyuddannede lærere fra fuldtidsuddannelsen fra skoleåret 2015 og deres ansættelsessted frem til 2020. Vi har samtidig undersøgt, hvor mange lærere, der efter- og videreuddanner sig.

Analysen omfatter nyuddannede lærere fra skoleåret 2015, der blev uddannet på en læreruddannelse i fuldtidsregi.

Læs mere om metoden.