Nyuddannet lærer: Et godt råd til mig selv ville være ro på

En ny undersøgelse fra AE-rådet har undersøgt de nyuddannede læreres første fem år på arbejdsmarkedet. Fem år efter endt uddannelse er fire ud af 10 uden for folkeskolen. En af dem, der fortsat er der, er Marie-Cecilie Rosenmeier. Vi giver hende ordet her, hvor hun fortæller om, hvad hun ville ønske, hun havde lært på studiet, og hvad det fede ved at være lærer er:

”Jeg tror altid, man er nervøs eller spændt, når man starter et nyt job. Men da jeg havde min første dag og den efterfølgende tid, blev jeg ramt af et praksischok. Det var klart noget andet, end det jeg forventede. Min forventning tog udgangspunkt i det vikararbejde, jeg havde haft, og i den praktik, jeg havde haft. For mig var praktik superunderligt. Jeg tror, det ville have været en mere naturlig oplevelse, hvis jeg havde været der i et halvt år fast som to-lærer i en form for turnus, som lægerne har i stedet for den praktik. Det ville give mig et bedre indblik i relationerne til eleverne, forældresamarbejdet og alt det, som skolen også er.

Det var først, da jeg var til kursus med KLF [Københavns Lærerforening, red.], efter jeg var færdiguddannet, at nogen fortalte mig om forældresamarbejdet, og hvordan man kunne gøre. Det var sådan noget, som hvordan man skriver en stille og rolig besked til forældrene på Aula.

Mine kollegaer har været gode til at sparre med mig. Allerede da jeg havde fået jobbet, før sommer, havde jeg talt med min klasselærermakker, min kommende mentor og mødt min klasse. Mine kollegaer har altid stået til rådighed og delt ud af gode råd og erfaringer.

Det er altid svært at svare på, hvad der er det bedste ved at være lærer. Men at se eleverne udvikle sig og få en relation til dem. Det er primært det, der er det fedeste. Jeg er godt klar over, at undervisningen er kerneopgaven. Men det er klart, når jeg når rundt til alle eleverne, jeg føler, jeg lykkes med mit job. Jeg ville ønske, jeg havde lært på studiet, hvor meget relationen betyder for undervisningen. Det opbygger man bare ikke på to uger eller få dage. Jeg ville ønske, jeg havde vidst, hvor meget jeg skulle arbejde med relationsarbejdet. Det, synes jeg, burde have været en større del af læreruddannelsen. Derfor siger jeg også til nye lærere, at de skal have ro på. Som ny lærer har man enormt høje forventninger til lærergerningen, men når man skal have en klasse i tre år, så er det relationsarbejdet, der er det vigtigste.

Hvis jeg skulle give mig selv, da jeg var helt nyuddannet, et råd, så skulle det være: Ro på. Tag det roligt. Det bliver godt.”