Debat: En 2030-plan skal sikre flere lærere i folkeskolen

Folkeskolen er ikke i stand til at rekruttere eller fastholde tilstrækkeligt mange uddannede lærere. Der er lærermangel i folkeskolen – selv om der er uddannede lærere nok i Danmark.

Det er alvorligt – men den gode historie er, at vi faktisk kan gøre noget ved det!

Op mod hver femte underviser i folkeskolen mangler i dag en læreruddannelse. Vi ved, at dygtige og veluddannede lærere er den vigtigste faktor for at sikre elevernes udbytte af undervisningen, så der er tale en alvorlig udfordring for skolens fremtid.

Sommerens tal for optaget på læreruddannelserne viser, at antallet af nye studerende på uddannelsen er faldet med 11 procent siden sidste år. Dertil kommer et alt for stort frafald på uddannelsen på hele 36 pct.

Det går med andre ord den forkerte vej. Der er tale om en generel krise for professionsuddannelserne, som i sidste ende kan blive en udfordring for hele velfærdssamfundet.

Frem for blot at råbe, at nu må politikerne gøre noget, tror jeg fuldt og fast på, at alle skolens og læreruddannelsens parter i fællesskab kan gøre en afgørende indsats for at få vendt udviklingen.

Vi ved en del, men vi skal være skarpere på følgende: Hvad er de unges begrundelse for at søge ind på læreruddannelsen – eller for ikke at gøre det? Og ikke mindst: Hvorfor overvejer nogle at søge ind, men vælger at lade være?

Det gode lærerliv

Vi er i samarbejde med KL, Skolelederne, de lærerstuderende og professionshøjskolerne kommet med en række anbefalinger for at styrke læreruddannelsen.

De studerende skal have flere timer, koblingen mellem teori og praksis skal styrkes, og så skal vi have en langt bedre praktik. Det indgår i vores samarbejde med politikerne på Christiansborg for en reform af læreruddannelsen.

Danmark har noget nær bundrekord i at sikre de nyuddannede en god start på lærerlivet. En analyse fra AE-Rådet i foråret viste, at fire ud af 10 lærere, der blev færdiguddannet i 2015, var ansat uden for folkeskolen fem år efter.

Vi skal tage ved lære af de lande, der gør det bedre. Og vi skal bruge erfaringerne fra de kommuner, som gør en bevidst indsats for at sikre en god overgang fra læreruddannelse til jobbet som lærer i folkeskolen. Det er en fælles opgave, som vi skal tage langt mere alvorligt.

Der er arbejdsvilkår i dagens folkeskole, som gør det svært at rekruttere og fastholde både nyuddannede og mere erfarne lærere. Det gælder f.eks. hele diskussionen om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning.

Der er behov for, at vi skaber et større overskud hos lærerne. Alt for mange lærere oplever for sjældent, at undervisningen lykkes, at de elever, man har ansvaret for, er begejstrede, trives og lærer i undervisningens fællesskab.

Der skal sættes ind med f.eks. Co-teaching, flere to-lærer timer samt grund- og efteruddannelse af lærerne i specialpædagogik. Alt sammen er det emner, som heldigvis er på dagsordenen i samarbejdet i ’Sammen om Skolen’ med skolens parter og de politiske partier.

Hvis vi skal sikre tilstrækkeligt med uddannede lærere til fremtidens folkeskole, må vi gøre en fælles indsats f.eks. i form af en samlet plan for at sikre flere lærere inden 2030.

Vi skal se på rekruttering til læreruddannelsen, mindske frafaldet, styrke uddannelsen og skabe en bedre overgang for de nyuddannede til jobbet i folkeskolen. Og så skal vi i fællesskab sikre en folkeskole, hvor lærerne har mulighed for at lykkes med en god undervisning til gavn for alle elevers trivsel og udvikling.

Indlægget er bragt i Skolemonitor den 16. august 2022.