Nyheder

Debat: Inkluderende undervisning kræver investering

En del af problemerne med inklusion ligger uden om eleverne og ikke hos den enkelte elev, skriver Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening.

Af Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Anders Kronborg, formand for Børne- og Undervisningsudvalget (S), konkluderer i Skolemonitor, at inklusionen fejler, så vi skal lære af de gode eksempler. I DLF er vi enige med Folketingets udvalg om, at vi i Danmark ikke formår at lave god undervisning til alle elever. Men vi vil samtidig fremhæve et par forhold, som udvalget meget nemt kan arbejde på at forbedre. 

Når det ikke er lykkedes at skabe inkluderende undervisning og sikre alle børns trivsel og deltagelse i undervisningen, skyldes det i høj grad, at lærerne løber alt for stærkt. Mange lærere oplever:

  • At timetallet er for højt betyder, at forberedelsen halter.
  • At samarbejdet om eleverne er fraværende betyder, at sammenhængene halter.
  • At klasserne er for store betyder, at relationerne til eleverne og deres familier er udfordrede.

Det betyder også, at en del af problemerne med inklusion ligger udenom eleverne og ikke hos den enkelte elev. Et barn, der spræller i skolen og ter sig på måder, der er svære at acceptere, er ganske ofte i gang med at fortælle os, at den folkeskole, vi i skrivende stund har etableret, slet ikke har rammerne til at lave skole for vedkommende. Gode undervisningsmiljøer kræver investeringer på skolerne og i klasserne.

Lad os tale sammen om, hvordan vi sikrer god undervisning til alle børn, men lad os ikke forsimple svarene. For det første skal vi passe på med at konkludere, at undervisningen ikke er inkluderende nok, fordi lærere mangler kompetencer. Vel vidende, at der også findes lærere, der ikke oplever at kunne sikre alle børns deltagelse i undervisningen, handler det i høj grad om, at det kræver tid og samarbejde lærere imellem at lave inkluderende undervisning og dermed en undervisning, hvor de børn, der er til stede i klassen, alle har gode betingelser for at deltage.

Løsningen er i mange tilfælde fælles forberedelse, fælles undervisning og fælles evaluering i lærerteams og et stærkt fokus på de enkelte børn og undervisningsfællesskaberne i klassen. Vi ved, at et stærkt samarbejde fx co-teaching gør det muligt at se og tage hånd om børnene langt bedre, end hvis man står alene i en undervisning, som man i øvrigt ikke har haft mulighed for at forberede endsige evaluere.

Stærkt kollegialt samarbejde understøtter arbejdet med at lave motiverende undervisning, og dermed give eleverne mulighed for at engagere sig i en undervisning, der er meningsfuld – både for lærerens didaktiske forløb og for eleverne her og nu. Det giver mulighed for at varetage undervisningen i relationer. Et forhold vi i dag ved er udfordret af manglende tid og manglende lærerfaglige ressourcer i folkeskolen.

For det andet skal vi sikre, at alle børn får et skoletilbud, hvor de kan trives og tage del i en undervisning, der understøtter netop deres skolegang bedst muligt. Mange børn trives i dag fint i undervisningen, som de oplever som motiverende, engagerende og relationel stærk.

Andre børn gør ikke, og her skal vi som lærere have PPR helt tæt på og have let adgang til at få en vurdering af, hvad der kræves for, at barnet så hurtigt som muligt får det skoleforløb, det har behov for. Også dette kræver ressourcer både økonomiske og faglige. Let og hurtig adgang til en psykologisk vurdering burde være alle børns ret.

For det tredje skal vi have tid til at lave et meningsfuldt forældresamarbejde. Et godt og trygt samarbejde med barnets skole kan gøre en gevaldig forskel i en familie, hvor forældrene (helt forståeligt) er bekymrede for deres barns trivsel.

Det meningsfulde forældresamarbejde er differentieret og så fleksibelt, at nogle kan få lidt, og andre kan få meget. Det lader sig gøre, hvis lærerne har mere tid til at indgå og støtte op om samarbejdet med de familier, der har behov herfor og i øvrigt har frihed til at vurdere, hvad det giver mening for den enkelte familie at samarbejde om. Det meningsfulde forældresamarbejde kan handle om meget og andet end bogstavkendskab og barnets sociale færdigheder.

Læs indlæg i Skolemonitor d. 4/2-2022