Debat: Sæt de unge i centrum

Alt for mange unge under 25 har hverken afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse og er heller ikke i arbejde. Der er god grund til, at regeringens reformkommission har valgt at sætte fokus på netop denne gruppe unge. Trods gode viljer og hensigter fra politisk side har situationen ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Vi har et fælles ansvar for at hjælpe denne gruppe unge videre – og det gælder i høj grad også folkeskolen.

Der er ingen tvivl om, at mange års ensidigt fokus på boglige færdigheder i folkeskolen og en afledt snæver evalueringskultur har bidraget til mistrivsel – især blandt de fagligt svageste elever. Vi skal sikre, at den måde, vi tester og evaluerer eleverne, fremmer en kultur, hvor det er OK at prøve sig frem og begå fejl. Og vi bør skrue op for de praktisk-kreative fag og styrke praktiske og anvendelsesorienterede elementer i alle fag og i de måder, vi afslutter fagene. Det vil være til gavn for alle elever, både i udskolingen og i folkeskolen som helhed. Undervisningen skal udfordre og appellere til alle elever.

Udfordringen med at få flere unge i job og uddannelse er sammensat og kompleks – for der er ikke tale om en ensartet gruppe. Nogle af de unge har læsevanskeligheder eller andre faglige problemer, nogle har misbrugsproblemer eller trives dårligt psykisk og er f.eks. ramt af ensomhed. Andre er simpelthen skoletrætte og mangler motivation. Mange har flere og sammensatte problemer på en gang. Selvom der er en overrepræsentation af unge, som har haft faglige vanskeligheder i folkeskolen, er det med andre ord ikke alene et spørgsmål om at sætte fokus på elevernes læsefærdigheder i udskolingen. Den væsentligste fællesnævner for de udsatte unge i denne gruppe er snarere manglende trivsel, og det bør være udgangspunktet for den politiske indsats at styrke de unges faglige, sociale og personlige trivsel og udvikling.

Grundlæggende kundskaber og færdigheder har stor betydning for de unges muligheder for at komme videre – alene derfor spiller folkeskolen en stor rolle i problematikken. Men også ungdomsuddannelserne har en vigtig rolle i at fastholde de unge gennem et trygt og engagerende undervisningsmiljø. Vores børn og unge skal opleve at trives i et forpligtende fællesskab både i folkeskolen og efterfølgende i ungdomsuddannelserne. Vi må forholde os til, om ungdomsuddannelserne er rummelige nok, og om vi kan styrke overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse.

Kommunerne har et vigtigt ansvar for en sammenhængende vejledning af de unge under 25. Siden 2018, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning blev ophævet, er det vejledingsilbud, de unge møder, blevet for uensartet fra kommune til kommune. Der er behov for at styrke de vejledningsfaglige miljøer, og for at se på de rammer og ressourcer, der er til området.

Der er ingen nemme løsninger. Derfor er der mange forskellige institutioner, myndigheder og aktører, som må og skal være med til at løse problemet. Vi må sætte de unge i centrum og formå at samarbejde på tværs – og det er heldigvis en fælles intention, der kommer til udtryk fra alle parter.

En række af ovenstående elementer indgår allerede i vores drøftelser i ”Sammen om skolen”, og jeg ser frem til, at vi får en bred debat om, hvordan vi kan arbejde sammen om at sætte de unge i centrum, og hvordan folkeskolen kan bidrage til at løse problemet. Det er en bunden opgave. Nu skal vi have fundet løsningerne i fællesskab!

Læs indlægget, der er bragt i Altinget 10/2-2022.