Debat: Vores folkeskole kan ikke tåle, at så få vil være lærere

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Igen i år har alt for få unge søgt ind på landets læreruddannelser. De nye tal viser, at 11 procent færre er blevet optaget på læreruddannelsen sammenlignet med sidste år. Også i 2021 faldt optaget.

Det er meget alvorligt for folkeskolen. I 2030 kommer vi til at mangle 13.000 lærere. Allerede i dag må mange skoler se langt efter uddannede lærere, når man slår stillinger op, og ofte må man ansætte undervisere uden læreruddannelse. Knap hver femte læreransatte i folkeskolen har i dag ikke en læreruddannelse. Det siger sig selv, at det har konsekvenser for den undervisning, vi kan tilbyde eleverne.

Vores folkeskole kan ikke tåle, at så få bliver optaget på læreruddannelsen. Og slet ikke, når vi ved, at frafaldet på uddannelserne er tårnhøjt - 36 procent af de lærerstuderende dropper ud, før de får eksamensbeviset.

Samtidig ved vi, at fire ud af ti nyuddannede lærere ikke arbejder i folkeskolen efter fem år, og at mange erfarne lærere stopper i disse år, ofte fordi de ikke føler, de kan lykkes med opgaven under de nuværende rammer.

Men hvad skal der til for at vende udviklingen? Jo, vi ved, at de unge efterspørger en bedre læreruddannelse med højere studieintensitet og stærkere kobling mellem teori og praksis. Det er helt nødvendigt, at vi styrker læreruddannelsen. Men vi løser ikke udfordringerne gennem uddannelsen alene - vi er nødt til også at se på rammerne for det arbejdsliv, der venter de nye lærere i folkeskolen.

En ny undersøgelse fra Danske Professionshøjskoler har set nærmere på de unge, som har overvejet læreruddannelsen, men er endt med at vælge den fra. Mange svarer, at de er bekymrede for de arbejdsvilkår, der venter dem i folkeskolen. Det viser tydeligt, at de unge ikke kun ser mod uddannelsen, når de vælger studium, men også mod det arbejdsliv, de uddanner sig til.

Det er altså ikke nok at tænkte i en bedre uddannelse, hvis flere skal vælge lærerlivet til. Vi skal også sikre, at arbejdet i folkeskolen er attraktivt. At man som lærer har mulighed for at lykkes med opgaven, bruge sin faglighed, skabe god undervisning og rykke sine elever fra A til B. At der er tid og rum til alt det, der gør lærerarbejdet til verdens bedste job.

Vi skal både gøre læreruddannelsen mere attraktiv, mindske frafaldet på uddannelsen, skabe en bedre lærerstart og gøre det mere attraktivt at blive i folkeskolen som erfaren lærer. Og så skal vi have nogle af de 28.000 læreruddannede, som i dag arbejder uden for skolen, tilbage.

Det er en bunden opgave at finde løsninger, og jeg er overbevist om, at det er muligt at vende udviklingen og skabe en folkeskole, der er attraktiv for både elever og lærere. Men det kræver, at skolens parter tager fælles ansvar.

Indlægget er bragt i Politiken den 28. juli 2022.