Nyheder

Lærere og pædagoger: Kommuneaftale skal investere i børnene

En økonomiaftale uden penge til at investere i børnene vil give et uopretteligt underskud på velfærden. Det skriver DLF's formand, Gordon Ørskov Madsen, og BUPL's formand, Elisa Rimpler, i et debatindlæg i Altinget.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, og Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne om den økonomiske ramme for 2023 er gået ind i den afgørende fase. Udefra kan det virke som et rituelt spil, hvor kommunerne beder om flere penge, og regeringen holder igen og siger, der ikke er råd.

Men der er meget på spil. Især denne gang.

Forhandlingerne foregår på et alvorligt bagtæppe af krise efter to lange år med corona, der har slidt hårdt på pædagoger, lærere, sygeplejersker, sosu’er og andre offentlige kernetropper, og nu en krig i Ukraine, der har lagt ekstra opgaver på kommunerne og sendt inflationen i vejret, herunder prisen på energi, indkøb, serviceydelser, byggeri og anlæg.

Udfordringerne for den offentlige velfærd er kæmpestore i forvejen. Ifølge helt friske tal fra Danmarks Statistik står vi overfor et regulært boom i antallet af både børn og ældre. Vi skal forvente 45.000 flere små børn bare frem mod 2030. Det øger selvsagt udgiftspresset i kommunerne.

Regeringen har lovet at kompensere kommunerne for udviklingen i demografien – altså flere børn og ældre – men det rækker ikke engang til at bevare status quo. For man skal tage højde for de stadig mere komplekse opgaver, som skal løses, borgernes voksende og forståelige krav om bedre kvalitet i daginstitutioner, skoler og ældrepleje samt større udgifter til byggeri og anlæg. Allerede nu ser vi flere kommuner, der må genåbne budgetterne, fordi pengene ikke slår til.

Tag hensyn til stigende mental mistrivsel
Den stigende mentale mistrivsel blandt børn og unge er en af de opgaver, der lægger et massivt pres på kommunerne. Udgifterne til det specialiserede socialområde vokser og vokser. Det øger kompleksiteten i pædagoger og læreres opgaver, og det udhuler økonomien på almenområdet i vuggestuer, børnehaver, folkeskoler og fritidsinstitutioner.

Op mod hvert femte barn mellem nul og ni år oplever betydelige mentale problemer. Knap hver tiende har en psykisk diagnose, inden de fylder ti år. Hver femte elev i 9. klasse har udøvet selvskade og mere end hver tiende af de 11-15-årige har lav livstilfredshed. 45.000 unge mellem 15 og 24 år har ingen anden uddannelse end folkeskolen og er hverken i gang med job eller ungdomsuddannelse.

Hvis der ikke bliver taget højde for den udvikling i den kommende økonomiaftale, vil vi igen opleve forringelser af medarbejdernes muligheder for at løse kerneopgaven – og flere børn og unge, der bliver tabt på gulvet.

Hvis vi skal tackle og vende den ulykkelig udvikling med stigende mistrivsel, og hvis vi skal styrke den tidlige indsats og sikre flere børn og unge et godt afsæt, når de forlader folkeskolen og videre i livet, er vi nødt til at investere i højere kvalitet i daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner.

Invester i høj faglighed
Vores børn er vores fremtid, og at sikre deres trivsel og udvikling er den bedste investering, vi kan gøre os som samfund. Vi bruger pengene bedst gennem tidlige forebyggende indsatser og gode almene tilbud fremfor at sætte ind med dyre lappeløsninger, når det først er gået galt.

Og så har vi slet ikke nævnt den største udfordring af dem alle, nemlig den akutte mangel på kvalificeret arbejdskraft, som kommunerne allerede oplever nu.

I 2030 vil der mangle 14.000 pædagoger og 13.000 lærere. Allerede nu vidner tusinder af forgæves jobopslag og rekrutteringer af pædagoger og lærere om problemet. Kun halvdelen af personalet i landets daginstitutioner har en pædagoguddannelse. I folkeskolen er det tilsvarende kun fire ud af fem læreransatte, som har en læreruddannelse med i bagagen. Efter- og videreuddannelse er nærmest er reduceret til ingenting.

11.000 har kvittet jobbet som pædagoger og arbejder i dag uden for faget, og fire ud af ti nyuddannede lærere arbejder uden for folkeskolen efter fem år. Vi ved, at lærere og pædagoger søger væk, når arbejdsforholdene er så dårlige, at de ikke har tid til kerneopgaven. Mindre budgetter og flere forringelser vil dræne vores skoler og daginstitutioner for den faglighed, som pædagoger og lærere repræsenterer. Det er en ond spiral, som går ud over børnene.

Derfor er vi nødt til at investere i uddannelse og fastholdelse af den høje faglighed gennem mere attraktive arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø og ordentlige arbejdsvilkår, der giver medarbejderne de bedste forudsætninger for at lykkes med kerneopgaven. Det er ikke bare gjort med en udvidelse af frihedsforsøgene. Der skal flere penge og fagprofessionelle til. Og det kræver investeringer, som rækker langt ud over 1:1-dækning af demografien.

Regeringen skal holde sit løfte
Hvis regeringen kun giver kommunerne en ramme, der lige akkurat dækker befolkningstilvæksten, vil det føre til forringelser, og altså lige det modsatte af det kvalitetsløft, som vi trænger til efter mange års nedskæringer på velfærden i kølvandet på finanskrisen. Vi har tidligere hørt regeringen sværge, at den ikke ville gentage fejltagelsen fra dengang og forsøge at ”spare os ud af krisen”, men i stedet investere os ud af den. Det er vigtigt at stå fast på det nu, når krisen for alvor banker på.

Råderummet er skrumpet med beslutningen om at øge forsvarsbudgettet til to procent af BNP i 2033, svarende til 18 milliarder kroner om året. Det svarer til et samlet forsvarsbudget på 52 milliarder kroner eller cirka 10 milliarder mere, end vi hvert år bruger på folkeskolen.

Milliardindsprøjtningen i soldater og isenkram finansieres ved at køre med et årligt underskud på statsbudgettet. Vi vil kraftigt opfordre til, at regeringen er lige så ”large”, når det gælder vores fælles velfærd i de kommende år.

Pengene er godt givet ud. Og vi har jo gentagne gange hørt finansministeren og diverse økonomer forsikre os om, at dansk økonomi grundlæggende er sund og har en overholdbarhed, selv om vi måske kigger ind i nogle årtier med underskud på den offentlige saldo. Det er forbigående, indtil vi om få årtier går ind i en periode med store permanente overskud.

Det handler om penge, men det handler også om, hvilket samfund vi vil være – både nu og i fremtiden. Hvis vi vil have et velfærdssamfund, som danskerne har tillid til, og som sikrer trygge rammer og muligheder for både børn, unge, voksne og ældre, skal der investeres i det nu. Vi kigger måske ind i nogle udfordrende år, men kriser er forbigående. Vores børn og velfærd vil omvendt tage varig skade af nye forringelser.

Den næste kommuneaftale bør gøre det muligt for kommunerne at sikre det tiltrængte løft i kvaliteten i vores daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner, som vi har hårdt brug for. Ellers rammer det os lige i nakken som en boomerang, hvor vi ender med et gigantisk og uopretteligt underskud på velfærden.  

Indlægget er bragt på Altinget.dk den 31.5.2022.