Debat: Lærerne må ikke blive låst digitalt fast

Når vi snakker om argumenter for og imod digitalt undervisningsmateriale, digitale redskaber og teknologier til undervisningen, er der set fra lærernes position nogle opmærksomhedspunkter, vi må holde os for øje.

Det ene er digitaliseringen af hele samfundet. Digitaliseringen er et vilkår, som på godt og ondt har gennemgribende indvirkning på såvel lærernes som mange andre professioners daglige arbejde. At man skal bruge digitale teknologier og redskaber i folkeskolens undervisning og reflektere over brugen, er set i det lys slet ikke til diskussion. Alt andet ville være at gøre eleverne en bjørnetjeneste, deres hverdagserfaringer og medieforbrug taget i betragtning. Derfor er kritisk digital dannelse af eleverne også en nødvendighed.

Det andet er at sikre, at datasikkerheden for både lærere og elever er på plads i undervisningen. Det er entydigt et arbejdsgiveransvar, som vi senest har set med Chromebook-sagerne i Helsingør og Aarhus.

Heldigvis er der meget, der netop ligger i lærernes kyndige hænder. Nemlig at træffe valget om, hvordan og hvornår man aktivt vælger at bruger digitale redskaber og digitalt undervisningsmateriale i undervisningen. Digitalisering i undervisningen er ikke en kvalitet i sig selv. Kvaliteten opstår først, når en uddannet lærer med sine faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer anvender digitale teknologier, så det giver mening for eleverne og i forhold til undervisningens formål.

Det ved vi fra egne undersøgelser, at lærerne i folkeskolen godt kan.

På en række områder hjælper digitale teknologier læreren med at gøre undervisningen bedre. Det er fx tilfældet, når digitale teknologier understøtter, at undervisningen bliver mere varieret, praksisnær, samarbejdsorienteret og elevinddragende.

Det kan være når eleverne samarbejder om at producere film eller podcasts som et produkt til formidling af fagligt stof. Eller når de skal anvende blokprogrammering til opgaveløsningen og arbejder med digitale simulationer til visualisering af naturfaglige fænomener.

Der er også nogle digitale redskaber, der er en stor hjælp for ordblinde elever. Andre hjælper læreren med planlægning af undervisningen, deling og opbevaring af årsplaner samt adgang til digitale fagportaler og film.

Men anvendelsen af digitale redskaber og digitalt undervisningsmateriale må og skal handle om kvalitet. I Danmarks Lærerforening ser vi en fare i, at lærerne bliver låst fast af kommunen til at bruge få og specifikke digitale løsninger i form af fx fagportaler, ofte af økonomiske årsager. For så stækkes lærernes professionelle dømmekraft og metodefrihed, og lærerne mister muligheden for at sammensætte gode undervisningsforløb bestående af en variation af forskellige digitale – og selvfølgelig også analoge - elementer. Meget af lærernes kreativitet tabes dermed på gulvet, og inkompatible systemer går direkte ud over lærerens arbejdstid.

Det er selvfølgelig ikke alt, der skal være digitalt. God undervisning er mangfoldig, varieret og sanselig. På mange måder er der slet ikke noget nyt i, at læreren vælger de værktøjer, der giver mening i undervisningen. Værktøjskassen er bare blevet større.

Indlægget er bragt i Altinget d. 5. oktober 2022.