DUS: Universiteter skal ikke gøres til professionshøjskoler

Af Gordon Ørskov Madsen, Monica Lendal Jørgensen, Hanne Pontoppidan, Tomas Kepler og Camilla Gregersen, formænd for hhv. Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening og DM. 

Sæt uddannelse på dagsordenen i valgkampen. Skab vilkår for god uddannelse gennem mere tid og rum til de professionelle undervisere og ledere. Det betyder alverden for vores samfund, og der er brug for, at vi ændrer kurs. Lige nu går det den forkerte vej.

Vi har i Danmark en særlig tradition for uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder, men også bliver almendannede og udvikler personlig myndighed som fuldgyldige og aktive medlemmer af et demokratisk samfund.

Uddannelsesinstitutionernes samfundsmandat er heldigvis klart og tydeligt, men vi mener, at der er begyndende og bekymrende sprækker.

Elever og studerende, undervisere og ledere i de danske skoler og uddannelsesinstitutioner mistrives i stigende grad.

Der er hverken tid eller rum til, at uddannelsessystemet kan løfte sin opgave ordentligt, og vi risikerer, at situationen bliver endnu værre, hvis vi ikke ændrer kurs og holder op med kun at tænke i effektiviseringer og tempoforøgelser, når vi drøfter uddannelsespolitik.

I gruppen af 16-24-årige har vi ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 de seneste 11 år set mere end en fordobling af andelen med en lav score på den mentale helbredsskala. Det er hver tredje kvinde og hver femte mand i aldersgruppen, der scorer lavt på skalaen.

Samtidig sagde 78 procent af gymnasielærerne i en undersøgelse fra 2019, at de slet ikke eller i mindre grad havde mulighed for at give sårbare elever den opmærksomhed, de har behov for.

I den seneste nationale måling af arbejdsmiljø og helbred i Danmark (AH2018) kan vi desuden se, at både undervisere, forskere og lærere i grundskolen er blandt de otte jobgrupper på arbejdsmarkedet, der oplever mest arbejdsrelateret stress.

Presset vil ikke blive mindre, hvis regeringens forslag om at forkorte universitetsuddannelser bliver en realitet.

Forslaget vil uvægerligt føre til en samlet niveausænkning på læreruddannelsen og i gymnasiet, hvor kandidater fra universiteterne underviser.

Derigennem påvirker det kvaliteten af undervisningen af studerende, kursister og elever i resten af uddannelsessystemet.

Universiteterne skal ikke gøres til professionshøjskoler. Forslaget om fireårige universitetsuddannelser kan føre til, at endnu flere vil fravælge en uddannelse til lærer, pædagog og sygeplejerske, som også tager omtrent fire år.

Søgningen til læreruddannelsen er på det seneste faldet til et katastrofalt niveau – siden 2017 er antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere faldet med syv procent, og Danmark vil med den udvikling formentlig mangle 13.100 lærere i 2030.