Debat: Lærerjobbet skal være attraktivt

Opgørelsen af antallet af nye studerende, der denne sommer blev optaget på læreruddannelsen, viste et fald på 11 procent i forhold til sidste år. Dermed fortsætter en tendens, som har varet en årrække, til, at færre unge søger ind på læreruddannelsen. Der er tale om en generel krise for professionsuddannelserne, som også tæller uddannelser til f.eks. pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Hvis udviklingen fortsætter de kommende år, kan det år blive en bombe under hele velfærdssamfundet.

Læreruddannelsen slås ud over det faldende antal ansøgere også med et alt for stort frafald på hele 36 pct i løbet af uddannelsen. Vi uddanner med andre ord alt for få nye lærere, og dermed er der god grund til at hilse det velkomment, at der netop er indgået en politisk aftale om en ændring af læreruddannelsen.

Aftalen rummer mange gode elementer. Den vil hæve ambitionsniveauet og øge kvaliteten gennem mere og bedre undersving og gennem en styrket praktik undervejs i uddannelsen. Det er vigtige skridt i den rigtige retning, men hvis vi skal sikre tilstrækkeligt med dygtige lærere i folkeskolen fremover, skal der mere til.

Manglen på uddannede lærere i folkeskolen er allerede nu markant. Op mod hver femte underviser mangler i dag en læreruddannelse, og tallet er stigende. Vi ved, at dygtige og veluddannede lærere er den vigtigste faktor for at sikre elevernes udbytte af undervisningen, så der er tale om en alvorlig udfordring for folkeskolen fremtid. Men handler lærermanglen så alene om at styrke læreruddannelsen og tiltrække flere studerende?

Nej, billedet er desværre mere komplekst. Ud af de ca 71.200 personer i Danmark, der har en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse, arbejder ca 28.400 uden for folkeskolen. Det svarer til fire ud af 10. Sat på spidsen kan man sige, at der ikke mangler lærere i Danmark. Der mangler lærere i folkeskolen. En analyse fra AE-Rådet fra april i år viste, at kun seks ud af 10 nyuddannede lærere er ansat i folkeskolen bare fem år efter, de har afsluttet uddannelsen. Mange unge lærere oplever det at lykkes som lærere som en uoverkommelig opgave. Det er helt afgørende, at vi som samfund også ser på, hvordan vi kan fastholde de lærere, som er beskæftiget i folkeskolen.

Den nye politiske aftale om læreruddannelsen rummer gode intentioner om en styrket praktik og bedre overgange fra uddannelsen til lærerfaget. Det skal vi de kommende år sammen med kommunerne arbejde på at omsætte til virkelighed i folkeskolen. Når de studerende og de nyuddannede møder skolernes hverdag, skal de opleve, at der bliver taget godt imod dem, og de skal opleve, hvad god skole og god undervisning er. Det kræver, at vi skaber bedre forhold i folkeskolen, som gør, at lærerne kan lykkes med deres opgave.

Det handler om at give skolerne mere frihed til at løse deres opgaver med udgangspunkt i lærernes og ledernes viden og faglighed. Og det handler om at sikre lærerne tid og rammer, som gør, at de kan tilrettelægge undervisningen, så den lever op til ambitionerne. Lærerjobbet skal opleves som attraktivt og meningsfuldt. Kun den vej kan vi på længere sigt sikre, at de dygtige, unge lærere, der færdiggør læreruddannelsen, også har lyst til at blive i folkeskolen efterfølgende.

Indlægget er bragt i Arbejderen d. 17. september 2022.