Debat: Vi har brug for skolepsykologer, der kender skolen

Af Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. Bragt på Skolemonitor.dk den 30. august 2023. 

Knap to milliarder kroner.

Det er, hvad der årligt udbetales til forældre i tabt arbejdsfortjeneste, fordi de må gå hjemme med deres barn i skolealderen. Beløbet er fordoblet på under 10 år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Jyllands-Posten bragt i starten af august. 

En stor og trist del af forklaringen på det stigende tal er, at flere og flere børn ikke kan eller vil i skole – at de lider af skolevægring. Og det har store omkostninger for både barnet, forældrene og samfundsøkonomien.

I en situation som denne kunne man håbe, at vores system stod parat til at gribe dem med åbne arme. Men det gør det bare ikke.

Køerne til PPR er nemlig kilometerlange – og når hjælpen endelig når frem, er den ikke altid tilstrækkelig eller god.

Brug for hurtigere og bedre hjælp
I 2022 viste en inklusionsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening, at 52 procent af lærerne må vente over en måned på at få hjælp fra PPR. Og knap halvdelen af lærerne mener, at den hjælp, der kommer fra PPR, er svær at bruge i undervisningen.

Det er indlysende, at der både er brug for hurtigere og bedre hjælp til de børn, der har brug for den, og at PPR derfor behøver flere ressourcer. Men vi er også nødt til at tænke nyt – også gerne med inspiration fra fortiden.

I DLF mener vi, at vi bør vække de gamle skolepsykologer til live igen gennem en ny skole-psykologuddannelse. Ikke som et fortidslevn, men som en løsning på nutidens problemer.

For det, skolerne har brug for, er i høj grad psykologer med kendskab til skolens hverdag. Som har indsigt i og erfaring med pædagogik, didaktik og undervisning. Som kan understøtte lærerne tæt på undervisningen på en måde, lærerne får gavn af. Som forstår sig på forældresamtaler og samarbejdet med fritidsordningen.

Og netop dét har vi manglet, siden den sidste cand.pæd.psych blev uddannet i 2004.

Uddannelse målrettet lærere
Det betyder ikke, at vi skal genoplive den gamle uddannelse én-til-én. Den gav for eksempel autorisation til at arbejde som privatpraktiserende psykolog, og det er ikke det primære formål med den nye uddannelse.

Nej, den skal være målrettet erfarne lærere, der gerne vil have en psykolog-faglig overbygning på deres læreruddannelse. Give lærerne, herunder de mange læreruddannede, der i dag arbejder i andre erhverv, mulighed for at videreuddanne sig inden for og ind i skolen – og ikke ud af den. Til elevernes og skolernes bedste.

Vil skolepsykologer stoppe trivselskrisen? Vil skolevægringen forsvinde som dug for solen, så snart skolepsykologen sætter sin fod på matriklen? Selvfølgelig ikke.

Det kræver en bred indsats samt investering i forebyggende tiltag og rammerne for undervisningen.

Men i en skole, der i den grad er presset på trivslen, kan skolepsykologerne med deres faglighed og kendskab til skolens hverdag blive en sikker, professionel og enkel indgang til den hjælp, som mange forældre og elever har så hårdt brug for i dag.

Trivselskrisen er mere overordnet et tegn på, at de fællesskaber, der holder vores samfund sammen, er udfordrede.

Vi skal tænke hele vejen rundt
Udover konkrete tiltag som styrket PPR og nye skolepsykologer er der derfor brug for, at vi tænker hele vejen rundt om børn og unges liv.

Børn og unges fællesskab er større end det, der sker i skolen – og det er vigtigt, at de oplever stærke fællesskaber både i skolen, derhjemme og i fritidslivet.

De to milliarder kroner, som skolevægring i dag koster samfundet, understreger på alle måder vigtigheden af at investere i vores børn i tide. Også gennem nye tiltag som skolepsykologer.

Alternativet? At regningen bliver endnu større i fremtiden – både menneskeligt og økonomisk.