Nyheder

Debat: Velfærdens revner skal lappes med investering i mere faglighed

Der er sprækker i velfærden. Som pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker oplever vi konsekvenserne på nærmeste hold. Derfor skal den nye regering investere i vores uddannelser og rammerne for vores arbejde. Det skriver DLF, BUPL, DSR og DS i et fælles debatindlæg.

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Elisa Rimpler, formand for BUPL, Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, og Signe Færch, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Vi repræsenterer fire forskellige professioner, som har én meget vigtig ting til fælles: Vores medlemmers viden og specialiserede kompetencer er hver eneste dag med til at sikre den grundlæggende velfærd og tryghed i vores samfund.

Så børn oplever nærvær, omsorg, trivsel, gode fællesskaber og udvikler sig både socialt og kognitivt. Så vores syge får den rigtige omsorg, sygepleje og behandling. Så personer på kanten eller helt uden for arbejdsmarkedet og fællesskabet får den hjælp, støtte og rådgivning, de har behov for.

Som professioner har vi den samme høje ambition om at skabe et stærkt samfund, der understøtter, danner, forebygger, hjælper og skaber muligheder og livskvalitet for de borgere, vi har ansvaret for.

Det er ikke noget, alle og enhver kan. Det er en kompleks opgave, der kræver uddannelse. Vores professioner er kendetegnet ved en særlig faglighed, der forener akademisk viden og praksisfagligt håndværk, som gør os i stand til at tackle mange forskellige situationer og imødekomme mange forskellige og ofte specialiserede behov.

Vi er stolte af vores respektive professioner, vi er engagerede, og vi synes nok hver især, at lige præcis vores fag er det bedste og vigtigste i verden. Det er et godt udgangspunkt. Men pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere har desværre også mange af de samme dyrekøbte og nedslående erfaringer. Nemlig, at der bliver mindre og mindre tid til den faglighed, der muliggør vores unikke løfteevne.

I det daglige gør vi det bedste for, at presset mærkes så lidt som muligt hos de mennesker, det handler om. Men selvfølgelig har det konsekvenser for kvaliteten af vores arbejde, og muligheden for at lykkes med at gøre en forskel, når rammerne ikke er gode nok. Vi bliver bedre og vores velfærd bliver bedre, når der bliver investeret i vores faglighed og arbejdsvilkår.

Det starter med professionsuddannelser, hvor der skal være tid til fordybelse og til at øve sig på den komplekse hverdag, der venter. Det handler ikke alene om viden, men i lige så høj grad om at blive dygtig til at omsætte viden til handling i mødet med barnet, eleven, patienten eller borgeren – og i samarbejdet med andre professioner.

Og det fortsætter med en hverdag, hvor der er tid til forberedelse, sparring, opfølgning, oplæring af nye kolleger, og udvikling af praksis. Og hvor der er tid til det tværgående samarbejde med andre ekspertiser eller forældre og pårørende. På den måde øger vi kvaliteten af vores arbejde, samtidig med at vi mindsker pres, stress, udbrændthed og styrker fastholdelsen.

Lige nu ser vi desværre, hvordan færre unge vælger en uddannelse til pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver. Og mange kolleger forlader vores daginstitutioner, folkeskoler, sundhedsvæsen og kommunale myndighedsafdelinger, fordi de har for travlt, mangler tid til at gøre deres arbejde ordentligt og oplever manglende anerkendelse af deres faglighed, både når det gælder vilkår og løn.

Udviklingen betyder, at fagligheden siver ud af vores velfærd og presser kvaliteten. I daginstitutionerne er det kun hver anden, som har en pædagoguddannelse. I folkeskolen er hver femte lærerstilling besat af en medarbejder uden en læreruddannelse. Hver fjerde socialrådgiver, som arbejder med udsatte børn og voksne, har forladt sit job inden for det seneste år. Og sundhedsvæsenet mangler omkring 5000 sygeplejersker.

Vi oplever store trivselsproblemer blandt børn og unge, lange ventetider for patienter, og tusindvis af borgere, der aldrig får fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det er store og komplekse opgaver, som skriger på mere faglighed og faglig handlekraft.

Derfor er det afgørende, at den nye SVM-regering sætter alt ind for at styrke anerkendelsen af og rekrutteringen til de store velfærdsprofessioner. Det handler om investeringer i vores uddannelse og fortsatte kompetenceudvikling, om bedre arbejdsvilkår og om en højere løn. Kort sagt alle de ting, der gør det attraktivt at blive og være pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske.

Det er ikke for sent, men der skal handles nu.

Debatindlægget er bragt på A4 den 17. januar 2023.