Debat: Politikerne laver politik på Finansministeriets skæve regnemodeller

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Signe Færch, formand for Dansk Socialrådgiverforening, Lene Roed, formand for HK Kommunal, Elisa Rimpler, formand for BUPL og Mona Striib, formand for FOA.

Når Folketinget og regeringen skal introducere ny politik eller justere på den gældende, så kigger de selvfølgelig på økonomien.  

Desværre er det i dag ensbetydende med, at forslag om alt fra dagpenge til daginstitutioner bliver hældt gennem Finansministeriets regnemodeller. Modeller, der favoriserer nemme mekaniske modeller for arbejdsudbud – typisk i form af skattelettelser og sociale forringelser fremfor sværere dynamiske modeller for investeringer i velfærd.  

Det er synd for Danmark. På den måde går vi glip af muligheder for at udvikle samfundet på en måde, der på en gang kan styrke velfærden og økonomien. 

Finansministeriets regnemodeller har længe været kritiseret for ikke at tage hensyn til de dynamiske effekter af investeringer i velfærd, som er afgørende for samfundets langsigtede økonomiske og sociale udvikling.

Det Økonomiske Råd har tidligere kritiseret Finansministeriet for, at deres modeller udelukkende er teoretiske, og at der ikke foreligger brugbare empiriske analyser. Som repræsentanter for blandt andet folkeskolelærere, sosu'er, HK'ere, pædagoger og socialrådgivere, der har som mærkesag at levere offentlig velfærd af højeste kvalitet, er det vigtigt, at der kommer en bedre balance i regnemetoderne.   

Det er også baggrunden for, at Virkelighedens Velfærd – et samarbejde mellem FOA, HK Kommunal, BUPL, Danmarks Lærerforening og Socialrådgiverne – har holdt en høring om dynamiske regnemodeller på Christiansborg 16. maj.  

Finansministeriets regnemodeller har en alvorlig begrænsning: De tager ikke hensyn til de dynamiske effekter af investeringer i velfærd. Dynamiske effekter er de ændringer i økonomien, der sker på lang sigt som følge af en politikændring. De kan være både positive og negative og kan have betydelige konsekvenser for økonomien og samfundet som helhed. 

Investeringer i uddannelse er afgørende for at skabe et samfund med høj produktivitet og konkurrenceevne. Uddannelse er en af de vigtigste faktorer, der bestemmer, hvor hurtigt økonomier vokser. Derfor er det vigtigt at investere i uddannelsessektoren for at sikre, at arbejdsstyrken er veluddannet og kan imødekomme behovene på arbejdsmarkedet.  

Det samme gælder på dagtilbudsområdet. Vi ved fra forskning, at tidlig indsats har markante positive effekter. Højere karakterer i skolen, øget indkomst og højere uddannelsesniveau.

Men Finansministeriets regnemodeller tager generelt kun højde for de umiddelbare omkostninger ved at investere i uddannelse og kun i særlige tilfælde for de langsigtede og positive dynamiske effekter. Det betyder, at politikerne ikke får et fuldt billede af investeringens samlede effekt, og kan undervurdere den økonomiske værdi af at investere i uddannelse. 

Et andet sted, hvor det er tydeligt, at de manglende dynamiske effekter påvirker regnemodellerne, er i sundhedsvæsenet.

Investeringer i sundhedsvæsenet er afgørende for at sikre borgernes sundhed og trivsel og kan også have positive økonomiske effekter. Et velfungerende sundhedsvæsen kan reducere sygefraværet, øge produktiviteten og mindske de samlede sundhedsomkostninger på lang sigt.  

Men Finansministeriets regnemodeller tager ikke højde for de dynamiske effekter af at investere i sundhedsvæsenet, som kan være betydelige. Dette kan føre til, at politikerne undervurderer de potentielle økonomiske gevinster af at investere i sundhedsvæsenet og i stedet prioriterer skattelettelser, som kun gavner de rigeste i samfundet. 

Samlet set er det vigtigt, at Finansministeriet reviderer deres regnemodeller og tager hensyn til de langsigtede og positive dynamiske effekter af investeringer i velfærd. Dette vil give politikerne et mere præcist billede af samfundets økonomiske og sociale udvikling og muliggøre en mere retfærdig og bæredygtig politik, der tager hensyn til samfundets behov på langt sigt.  

Indtil vi har et bedre grundlag for at indregne effekterne af velfærd, bør vi sende de skæve regnemodeller til hjørne i finanslovssammenhæng, så de ikke præger prioriteringerne i forhandlingerne.  

Danmark er det eneste land i verden, hvor man bruger de dynamiske effekter i forbindelse med forhandlinger om finanslov, og det er dybt godnat, når regnemodellerne er så skæve, som de er. 

Det er et vigtigt arbejde at revidere regnemodellerne, som regering og folketing bør sætte seriøse ressourcer af til at udføre.  

Det er også et arbejde, som ikke løses med et snuptag, så i mellemtiden bør vi alle sammen – politikere, medier og organisationer – give os selv frihed og luft til at vurdere politiske forslag og initiativer uden forældede regnemodellers spændetrøje. 

Indlægget er bragt i Altinget den 15. juni 2023