Nyheder

Folkeskolens parter: Sådan sætter vi den danske folkeskole fri

Seks principper skal vise vejen for, hvordan folkeskolen skal ledes og sættes fri. Sådan lyder det nu fra parterne i ’Sammen om Skolen’, der desuden foreslår at fjerne eller ændre 10 konkrete statslige love og regler.

Hvis vi skal skabe den bedst mulige folkeskole for vores børn, skal vi styre og lede den anderledes, end vi gør det i dag. Sådan lyder det klare budskab fra Danmarks Lærerforening, KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL, Skole og Forældre samt Danske Skoleelever.

Organisationerne, som til daglig samarbejder i partnerskabet ’Sammen om Skolen’, fremlægger derfor nu seks fælles principper for, hvordan folkeskolen bør styres og ledes.

Det er centralt i principperne, at Folketinget og staten skal give skoler og kommuner større fleksibilitet og mere frihed. Derfor fremhæver parterne også disse 10 eksempler på konkrete statslige regler og love, der bør fjernes eller ændres:

  • Erstat nationale måltal med systematisk kvalitetsopfølgning
  • Nytænk læreplanerne for fagene
  • Skab bedre muligheder for at bruge andre prøveformer
  • Nytænk statens tilsyn med folkeskolen
  • Afskaf krav til timetal for fagene
  • Afskaf bindingerne på de obligatoriske praktisk/musiske valgfag i folkeskolen
  • Der bør etableres en mere fleksibel bevægelseskultur i skolen
  • Afskaf målet om at 95 procent af undervisningen skal varetages af lærere, der er uddannet i faget
  • Nytænk Pædagogisk Psykologiske Vurderinger (PPV)
  • Fjern de nationale bindinger på digitale læringsplatforme

 

Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, siger:

”Folkeskolen er i dag alt for stramt styret, og det går ud over undervisningen og motivationen. Ved at tage afsæt i lærernes faglighed, elevernes behov og mulighederne på den enkelte skole kan vi skabe en mere sammenhængende skoledag med langt bedre og mere varieret undervisning for eleverne – samt øge overskuddet hos lærerne. For at vi kan høste frugterne af frisættelsen, er det dog helt afgørende, at økonomi og rammer følger med. Frisættelsen skal bruges til at udvikle god skole og undervisning og må ikke blive til en måde at spare uhæmmet på folkeskolen.”

Læs principperne på KL's hjemmeside