Debat: Ny læreruddannelse udfordrer økonomisk pressede kommuner - staten bør tage et ansvar

Af Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Den 1. august træder den nye læreruddannelse i kraft.

Det betyder først og fremmest, at de studerende får flere undervisningstimer på selve uddannelsen, og det er et meget tiltrængt løft af en uddannelse, der alt for længe har været præget af besparelser og faldende undervisningstid. 

Derudover er en af de væsentligste ændringer i den ny læreruddannelse, at faget praktik dels bliver tillagt mere tid dels ophører med at være et selvstændigt fag.

I stedet skal de studerende fremover møde en integreret praktik, hvor de to læringsarenaer og vidensformer på henholdsvis campus og praktikskolen integreres og udfordrer og beriger hinanden.

Der er store gevinster ved den integrerede praktik, både for de lærerstuderende, for skolerne og i sidste ende for eleverne, der i fremtiden vil møde nyuddannede lærere, som har et bedre fundament for et godt lærerliv med sig efter endt uddannelse. Men det er ikke en udvikling, der kommer af sig selv.

Der er lagt op til, at de studerendes praktik skal foregå på særlige uddannelsesskoler og understøttes af særlige uddannelseslærere.

Det skal afklares, hvilke skoler – og hvilke lærere – der skal løfte opgaven, og hvilke kvalifikationer, der skal til. Det bliver en meget større opgave at være uddannelsesvejleder end tidligere, og det vil kræve opkvalificering lærerne. Det kan med andre ord blive en længere proces at få visionerne gjort til virkelighed.

Vi skal forstå at udnytte fordelene ved den integrerede praktik. Praktikanterne bliver en del af skolernes hverdag og dermed en del af lærernes professionelle fællesskab med relationer til elever og kommende kolleger.

Samtidig bliver der større sammenhæng mellem det teoretiske, der foregår ’inde’ på læreruddannelsen og det praktiske, der foregår ’ude’ på skolerne. For lærerne bliver det en vigtig opgave at tage et medansvar for at uddanne kommende kolleger.

Det kan styrke de didaktiske drøftelser på lærerværelset og opbygge nogle vejlederkompetencer på skolen, der også kan bruges i andre sammenhænge, for eksempel i forhold til mentorordninger for nyuddannede.

Med reformen bliver kommunerne i højere grad ’meduddannere’ - det vil sige medansvarlige for lærernes uddannelse.

Det er vigtigt at fastholde en kvalitetssikring og ensartethed i uddannelsen over hele landet – en form for retssikkerhed for de studerende. Men opgaven er også en gave til kommunerne, som får langt større indflydelse på uddannelsen af fremtidens lærere.

Med de nye opgaver til kommuner og skoler i den nye læreruddannelse følger også nogle ekstra udgifter for dem, der vælger at være med til at løse opgaven. Ikke mindst i form af tid og opkvalificering af de uddannelseslærere, som får en nøglerolle.

Folkeskolens økonomi er som bekendt i forvejen presset, så det vil være oplagt, at staten også tager et økonomisk medansvar for den styrkede praktik – for eksempel i den årlige økonomiaftale, der bliver indgået i løbet af foråret.

Både KL og Danmarks Lærerforening deler regeringens ambitioner om en ny stærk læreruddannelse. Jeg ser frem til, at vi i de kommende år arbejder tæt sammen på at gøre ambitionerne til virkelighed.

Indlægget er bragt i Skolemonitor den 2. marts 2023.