DLF: Tre ting står i vejen for den praksisnære undervisning

71 procent af lærerne svarer i en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, at en mere praksisnær undervisning i folkeskolen kan øge elevernes motivation. Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, deler ønsket om en mere varieret undervisning, der kan få alle elever med:

”Undervisningen i folkeskolen er mange steder blevet for stillesiddende og ensformig, og det udfordrer alle elever – ikke mindst de fagligt svage. Derfor er jeg glad for, at politikerne er med på at gøre folkeskolen mere varieret og dermed også mere praksisnær,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Han understreger, at lærerne gerne vil vende udviklingen og gøre undervisningen i folkeskolen mere varieret, men at der er en række barrierer, der skal fjernes, før det kan lade sig gøre. Det handler ifølge DLF-formanden om de fysiske forhold på skolerne, om at lærerne skal have større frihed til vælge undervisningsformer og -materialer, og om at der skal være tid til at forberede den gode undervisning.

”Lærerne vil gerne lave de fede, varierede undervisningsforløb, der får børnene væk fra stole og skærme og ned i værkstederne eller ud i verden. Men det tager længere tid at planlægge undervisning, hvor eleverne løser problemer fra virkeligheden eller skaber produkter, end det gør at downloade et færdigt undervisningsforløb,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Han deler politikernes ønsker om en folkeskole, der kan mere end i dag, men understreger, at det ikke er nok at tale om praksisfaglighed – der skal investeres i folkeskolen, i faglokaler og materialer og tid til at forberede den gode undervisning.

”Det er vigtigt, at politikerne forstår barriererne og handler på dem. Skal vi skabe en bedre skole, der får flere unge godt videre i livet, kommer det til at kræve investeringer i folkeskolen. Skal vi have flere unge til at se lyset i kokkefaget, går det ikke, at der kun er råd til pasta i madkundskab,” siger DLF-formanden.

Fakta:

• 78% af lærerne svarer i undersøgelsen, at de oplever udfordringer med manglende forberedelsestid til at tilrettelægge praksisfaglig undervisning.
  
  
• 55% af lærerne svarer, at manglende faciliteter er en udfordring, når de arbejder med at tilrettelægge praksisfaglig undervisning.
  
  
• 26% af lærerne svarer, at prøver og kompetencemål er en udfordring, når de arbejder med at tilrettelægge praksisfaglig undervisning. Problematikken er særligt stor i udskolingen, hvor 49% af lærerne i 9. klasse svarer, at det at forberede eleverne til prøver spænder ben for den praksisnære undervisning.