Debat: Ambitionerne for folkeskolen er fine, men pengene mangler

Af Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Kortere skoledage. Bedre faglokaler. Flere meritlærere. Færre bindende mål.

I oktober præsenterede regeringen sit nye folkeskoleudspil - og lad os da starte med alt det positive.

Det er positivt, at man vil gøre skoledagene kortere. Vi har i ti år talt om, at skoledagen er blevet for lang. At det ikke handler om kvantiteten af undervisningen, men kvaliteten af den, og at balancen i dag er tippet i den gale retning.

Det er positivt, at man vil drøfte, hvordan vi afslutter fagene i folkeskolen. Prøverne er i dag alt for styrende for undervisningen.

Det er også positivt, at man vil afsætte milliarder til bedre faglokaler og gøre det lettere at blive meritlærer.

Ja, udspillet rummer så mange positive forslag, at det næsten er for godt til at være sandt. Men det er det måske også.

Når det kommer til selve finansieringen af udspillet, ser det noget anderledes ud. Her stivner smilet over de flotte tiltag nemlig hurtigt og bliver til en bekymret grimasse.

Regeringens kommunikation efterlader indtrykket af, at man nu vil investere i folkeskolen. Give den et løft. Men nærlæser man udspillet, vil man opdage, at tiltagene i høj grad skal finansieres ved at omprioritere - ikke ved at tilføre nye midler. Det er måske nok et velment skub i siden. Men et løft er det ikke.

Lad mig give et eksempel: Regeringen lægger op til at finde penge til sfo-timer, kompetenceudvikling og indkøb af materialer ved at forkorte skoledagen. Problemet er bare, at ni ud af ti skoler allerede har forkortet skoledagen. Vil man derfor nu bruge penge på nye tiltag, uden at tilføre flere midler, så må regnestykket uundgåeligt blive, at pengene skal tages fra den eksisterende almene undervisning.

Den almene undervisning er den, som langt, langt størstedelen af landets elever modtager, og det er her, den folkelige opbakning til folkeskolen sikres. Den opbakning gambler vi med lige nu. Især hvis den udhules yderligere, fordi regeringens udspil skal finansieres med midler derfra.

Den almene undervisning er i dag hårdt presset - af flere årsager. Dels fordi andelen af elever, der går i en specialklasse eller på specialskole, er rekordhøj, dels fordi antallet, der modtager specialundervisning i den almene skole, er fordoblet fra 2011 til 2019 . Det betyder samlet set, at udgifterne til specialområdet er steget fra 20,5 procent til 26,3 procent siden 2016, og at mere end hver fjerde krone i dag går til 6,5 procent af eleverne.

Endelig kommer, at den danske velfærd er underfinansieret med knap 23 milliarder kroner siden 2015 . Det rammer alle velfærdsområder - og selvfølgelig også folkeskolen.

En skole, der er økonomisk presset, er ikke et godt udgangspunkt for at skabe stærke fællesskaber og trivsel blandt eleverne. Skolebørnsundersøgelsen, der udkom i august, viste, at mere end halvdelen af alle piger i 9. klasse er kede af det, i dårligt humør, nervøse, har hovedpine og svært ved at falde i søvn. Hver eneste uge. Aldrig har så mange piger sagt, at de er utilfredse med deres liv, som nu.

Det er i det lys, regeringens udspil skal ses. Og det er i det lys, vi skal forstå, hvor vigtigt det er, at regeringen finder finansiering til det fundamentale i skolen - den daglige, almindelige undervisning. Vi har i dag en folkeskole, hvor alt for mange penge bruges på at symptombehandle og slukke ildebrande. Hvor forebyggende indsatser og tolærerordninger forsvinder i sparerunder, selvom vi ved, at de virker. Det er ikke holdbart.

Økonomi er ikke alt. Men lige nu står folkeskolen - hvilket regeringen da også indrømmer - med en lang række udfordringer. Og de kan altså ikke løses, uden at skolernes økonomi bliver forbedret markant.

Det er helt fint, at nye, gode tiltag stjæler overskrifterne lige nu. Men folkeskolen har altså samtidig og mere end nogensinde før brug for gennemtænkte og langsigtede investeringer. De penge, vi bruger på vores børn og unge, er ikke blot en udgift i et regneark. Men en investering i fremtiden, der betaler sig - både menneskeligt og økonomisk.

Vi skal have vekslet et godt folkeskoleudspil fra regeringen til bedre undervisning og en bedre folkeskole for alle elever i Danmark, og mulighederne er der lige nu.

Indlægget er bragt i Berlingske d. 8. november 2023.