Debat: Skolepsykologerne har gode chancer for at blive en succes

Af Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Regeringens folkeskoleudspil har nu haft halvanden måned til at synke ind hos alle os i skolens verden.

Ét af de lidt oversete – men ikke desto mindre enormt vigtige – tiltag er, at man vil vække skolepsykologen til live igen.

Overset, fordi udspillet rummer så mange elementer, som naturligt nok også fortjener fokus. Men vigtigt, fordi lærerne i dag i den grad mangler ressourcer til at løfte den store inklusionsopgave, de står overfor. Og som vel ret beset er en af de største uløste opgaver, folkeskolen står over for.

Køen til PPR er nemlig kilometerlang – og når hjælpen endelig når frem, er den ikke altid tilstrækkelig eller god.

I 2022 viste en inklusionsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening, at 52 procent af lærerne må vente over en måned på at få hjælp fra PPR. Og knap halvdelen af lærerne mener, at den hjælp, der kommer fra PPR, er svær at bruge i undervisningen.

Mange lærere oplever i dag, at PPR er utroligt langt væk fra deres virkelighed og hverdag. Og at de konkrete, fællesskabsrettede indsatser mangler. At lade lærere videreuddanne sig til skolepsykologer vil derfor være en stor gevinst.

Skolepsykologer skal ind i klassen

Helt konkret vil regeringen lave en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.

Tanken er, at flere lærere og pædagoger med psykologfaglige kompetencer skal arbejde i PPR og deltage i det forebyggende arbejde.

Som regeringen skriver i sit udspil, skal ressourcerne bruges »tættere på eleverne i klasselokalet i stedet for i forvaltningerne«.

Det er vi i Danmarks Lærerforening helt enige i.

Skal de nye skolepsykologer blive en succes, er det nemlig fuldstændig afgørende, at de kommer så tæt på undervisningen som overhovedet muligt. Så de kan understøtte lærerne på en måde, lærerne faktisk får gavn af.

Derfor er det også altafgørende, at de ikke begraves i lange journaler i PPR, men kommer ud og gør en forskel i det enkelte klasseværelse.

Det er vigtigt, at skolepsykologerne hele tiden har et opdateret og tæt kendskab til skolens hverdag. Her har en overbygningsmodel den fordel, at dem, der videreuddanner sig til skolepsykologer, har indsigt i og erfaring med pædagogik, didaktik og undervisning gennem lærerarbejdet.

At man som skolepsykolog forstår sig på forældresamtaler og elevernes hele hverdag er nemlig også en afgørende forudsætning for, at lærerne og eleverne kommer til at opfatte én som en ressource.

Titelbeskyttelse står ikke mejslet i sten

Her i Skolemonitor kunne man den 11. oktober læse forperson for Dansk Psykolog Forening Dea Seidenfadens kritik af planerne om en ny skolepsykolog-uddannelse.

Hendes første argument er, at psykologernes titel er en beskyttet titel, som på en eller måde skulle angribes af de nye skolepsykologer.

Her må man blot konstatere, at psykolog-titlen ikke er mere beskyttet, end at den blev en beskyttet titel i 1993.

Som tidligere formand for Pædagogisk Psykologisk Forening, Bjarne Nielsen, beskrev tidligere i år, vil det være en relativ nem øvelse at lave en tilføjelse til loven, der gør det muligt for skolepsykologer at kalde sig skolepsykologer. Det kender man fra andre lande.

Dea Seidenfaden påpeger endvidere, at mistrivselskrisen ikke kalder på lærere som psykologer eller psykologer som lærere, men på skarpere opdeling mellem faggrupperne.

Hun mener, at vi i stedet bør »styrke det, psykologer og lærere kan sammen«. Det er en nobel ambition.

Men problemet er jo netop i dag, at samarbejdet i PPR er problematisk, fordi psykologerne har svært ved at indgå i den virkelighed, lærerne befinder sig i. Og at hjælpen til eleverne derfor strander, fordi den ikke er tilpasset skolens virkelighed.

I en folkeskole, der i den grad er presset på trivslen, har skolepsykologerne med deres faglighed og kendskab til skolens hverdag alle muligheder for at blive en sikker, professionel og enkel indgang til den hjælp, som mange forældre og elever har så hårdt brug for i dag.

Vi er derfor glade for, at regeringen vil arbejde videre i det spor.

Indlægget er bragt i Skolemonitor den 24. november 2023