Hvert fag udgør en vigtig del af skolens samlede dannelsesbidrag, og fagenes beskrivelser af indholdet skal derfor bidrage til at opfylde folkeskolens formål. Eleverne skal f.eks. lære nogle kundskaber og færdigheder og opnå forståelse for den kultur og historie, de er rundet af.
Goethe sagde engang, at den, der ikke kan redegøre for de seneste 3.000 års historie, lever fra dag til dag. I en tid præget af store forandringer har eleverne brug for en solid ballast, bl.a. i form af det kulturoverleverende stof, som skolens fag repræsenterer.
Folkeskolen giver adgang til faglige fællesskaber på tværs af social baggrund – det har betydning for sammenhængskraften i samfundet. I fagene møder eleverne et fællesskab på tværs af tid og generationer, som giver dem mulighed for at forbinde sig til verden. Skolens undervisnings- og dannelseskultur indeholder et universelt perspektiv.
Det har mange fordele, at børn i dag har mulighed for at skabe deres eget liv, men samtidig har de brug for at være en del af en kultur og nogle traditioner. Noget, som er givet på forhånd i det fællesskab, som alle børn, uanset baggrund, bliver inviteret ind i, når de kommer i skolen. Den form for fællesskab kan man blandt andet finde i skolens fag.
Fagrækken binder fagene sammen i et net, der udgør en ordnet helhed, som udvikler elevernes teoretiske, kropslige, praktiske og æstetiske erkendelse, hvilket giver dem mulighed for at fortabe sig i et indhold og lære om sig selv i samfundet og verden.
I folkeskolen undervises med udgangspunkt i skolefag, der repræsenterer fælles viden, som styrker elevernes udvikling og giver dem mulighed for at handle på baggrund af kundskaber, færdigheder og kritisk dømmekraft. Det sætter eleverne i stand til at undersøge verden gennem det konkrete, hvilket giver dem forudsætningerne for at kunne løse nogle af samfundets store udfordringer i fremtiden.
Folkeskolen bidrager til elevernes dannelse gennem undervisning i fagene. I takt med samfundets forandringer skabes ny viden og erfaringer, som igen forandrer skolens fag og indhold.
Der er desværre ikke meget hjælp at hente i de nuværende Fælles Mål, der udgør de nationale fagbeskrivelser af folkeskolens fag. Som statsministeren var inde på i åbningstalen, er de alt for omfattende og indeholder en myriade af abstrakte bindende og vejledende mål. Hertil kommer prøvevejledningen.
Der er behov for, at beskrivelserne af de enkelte fag i langt højere grad end i dag giver nogle tydelige billeder på fagenes formål og indhold. Undervisning handler altid om noget. Vi har derfor behov for tydeligere beskrivelser af det faglige kernestof. Samtidig er der behov for at reducere omfanget betragteligt, da den nuværende detaljeringsgrad fører til overfladiskhed og hast. Der er brug for et indhold, som eleverne kan fordybe sig i.
Vi står foran store diskussioner om, hvor detaljerede og bindende nye læreplaner skal være. De nuværende Fælles Mål er blevet til uden nævneværdig inddragelse af lærerne, hvilket er uhensigtsmæssigt, da lærerne har vigtige erfaringer, der kan kvalificere fagbeskrivelserne, når vi f.eks. ønsker flere praktiske elementer ind i fagene.
I Dansk Folkeparti og Danmarks Lærerforening er vi enige om, at gymnasiets fagbeskrivelser er langt kortere, mere præcise og tydeligere i forhold til indhold og retning end folkeskolens Fælles Mål. Og så er de sprogligt lettere at læse. Det gør dem til et brugbart arbejdsredskab, der i praksis giver frihed til, at lærerne kan udøve deres faglighed, fordi samfundets forventninger til indholdet er tydeligt. Læreren får på få sider overblik over både fagets formål og identitet, faglige mål og kernestof samt bl.a. didaktiske principper, evaluering og prøveform. Vi skal selvfølgelig ikke kopiere gymnasiets læreplaner, for folkeskolens fag har deres egne formål og selvstændige egenart. Men måske er der inspiration at hente her.
Eleverne i folkeskolen skal møde den samme fagrække og et indhold i fagene, der giver dem noget fælles at stå på, uanset om de bor i Gedser eller Skagen. Der er behov for en respekt for skolens fag, hvor undervisning med fokus på de enkelte fags formål, egenart, identitet og kerneindhold fremhæves fremfor abstrakte læringsmål og overordnede politiske målsætninger uden substans eller kobling til skolens formålsparagraf. I folkeskolen er der behov for gensidig respekt mellem politikernes ansvar for at fastlægge de overordnede rammer for indholdet, og lærernes råderum til at tage ansvar for, hvordan de omsættes i praksis.
Folkeskolen overleverer viden, værdier og kultur til nye generationer. Den skal ikke lære eleverne, hvordan de skal handle, men den kan lære dem at indtage rollen som myndige, ansvarlige og oplyste borgere. Det kan nye fagbeskrivelser understøtte ved at gøre det mere tydeligt, hvad indholdet er i de enkelte fag, og hvordan dette indhold bidrager til at opfylde folkeskolens formål. Vi hilser det derfor velkomment, at der nu lægges op til at gentænke fagbeskrivelserne i tæt dialog mellem dem, der har ansvaret for skolens overordnede rammer, og dem, der skal føre dem ud i livet.
Kronikken er bragt i Jyllands-Posten den 4. november 2023.
